Denne side giver en beskrivelse af de semesterprojekter, jeg gennem landinspektørstudiet har deltaget i. Først ses en oversigt over projekttemaet på de enkelte semestre, hvorfra der kan linkes videre til selve beskrivelsen. På enkelte af rapportforsiderne kan man linke sig videre til den samlede projektrapport. (indtil videre gælder dette dog kun 7. semester, som ligger som pdf-format).

Landinspektørdiploma

Semestertema

"Trues Drikkevandet?"

Projektdeltagere:

Christian Thygesen

Peter Leth Karmann Jensen

René Corsten Møller

Henrik Willemoes Jørgensen

Henrik Bjerring Poulsen

Per Hjulskov Andersen

Hovedvejleder: Pia Håkonsson

Bivejleder: Pia Nygaard Kristensen

P0-projektet er et 3-ugers prøveprojekt, hvor de studerende introduceres i disciplinen problemorienteret projektarbejde i gruppe.

Projektet omhandler kvaliteten af drikkevandet i Danmark, og hvordan dette sikres til de kommende generationer. Projektet behandler de to vigtigste grundvandsforureningskilder fra landbruget - nitrat og pesticider. Enkelte løsningsmodeller bliver behandlet i projektet.

Tilbage til toppen

"Bølger som energikilde"

Projektdeltagere:

Christian Thygesen

Peter Leth Karmann Jensen

René Corsten Møller

Henrik Willemoes Jørgensen

Henrik Bjerring Poulsen

Per Hjulskov Andersen

Hovedvejleder: Pia Håkonsson

Bivejleder: Pia Nygaard Kristensen

Projektet initieres af spørgsmålet om havet kan udnyttes som energikilde i Danmark. Der redegøres for havets forskellige energiformer. Redegørelsen viser, at der er muligheder for at udnytte bølgeenergi. Projektet gennemgår forskellige modeller til udnyttelse af energien i havets bølger. En matematisk model opstilles over  bølgeenergimaskiner med forskellige flydere. Laboratorieforsøg gennemføres med forskellige "flydere". Disse forsøg viser dog, at den matematiske model ikke giver noget entydigt resultat. Dog udregnes effekten af forsøgsopstillingen, som så relateres til det danske elforbrug.

Tilbage til toppen

"Naturgenopretning i

Halkær Ådal

- denitrifikation i vådområder"

Projektdeltagere:

Karen Marie Larsen

Jacob Heder

Anders Vestergaard Nielsen

Christian Byrjalsen

Henrik Bjerring Poulsen

Hovedvejleder: Torben Larsen

Bivejleder: Helle Malling

Tilbage til toppen

"Revision af kommuneplanen for Aalborg Øst"

Projektdeltagere:

Henrik Bjerring Poulsen

Thomas Hammer

Søren Lange

Hovedvejleder: Hanne Krogsgaard

Bivejleder: ?

Projektet analyserer bydelen Aalborg Øst i relation til den gældende kommuneplan for Aalborg kommune. Der udledes, at der er en række strukturer i bydelen, der ikke fungerer efter hensigten, da bymønstret ikke stemmer overens med det i kommuneplanen fastlagte. Det i kommuneplanen fastlagte kommunecenter er aldrig blevet realiseret, hvilket resulterer i, at centerstrukturen er usammenhængende og mangelfuld. Projektet peger på at bydelen vil få et løft, hvis et kommunecenter placeres ved restarealet mellem Tornhøjcentret og Smedegårdscentret.

Med hensyn til institutioner vil der blive behov for at udvide skolerne, samt at opføre nogle ældreboliger. Der er behov for at forbedre de større grønne områder - her tænkes specielt på Byparken ved Budumvej. Med hensyn til boligudbygning bør der satses på en afrunding af bydelen. Derfor peges der på en boligudbygning af det område, der ligger øst for AAU, da bydelen herved bliver afrundet.

Projektet udarbejder et forslag til kommuneplantillæg for at ændre rammebestemmelserne for det udpegede område, ligesom der udarbejdes et lokalplanforslag for dette område.

Endelig udarbejdes der en bebyggelsesplan for området.

Tilbage til toppen

"Detaljeret opmåling"

Projektdeltager:

Henrik Bjerring Poulsen

Vejleder: Karsten Jensen

Projektet tager udgangspunkt i ejendommene Boulevarden 33A-33B og 35, samt ejendommene Christiansgade 48 og 50. Disse fire ejendomme udgør det nordvestligste hjørne af en karré i Aalborg midtby.  Efter verifikation af instrumenter foretages en netmåling omkring hele karréen. Dette gøres gennem en polygonmåling, der indbefatter et trigonometrisk nivellement. Tre af fixpunkterne i nettet har kendte plane koordinater i system34JF. Koten bliver hængt op på DNN ved geometrisk nivellement til to højdefikspunkter længere væk fra karréen. Der foretages detailmåling af de fire ejendomme med gårde og indtil vejmidte. Derefter konstrueres en detailplan i A-Cad med signaturer ifølge DS 198. Detailplanens nøjagtighed kontrolleres ved måling af ejendommenes hoveddimensioner samt mellem udvalgte kontrolpunkter.

Tilbage til toppen

"Udstykningsprocessen

- Flamsted Golfklub"

Projektdeltagere:

Henrik Bjerring Poulsen

Jeanette Jensen

Tinne Stougaard

Matrikulærvejleder: Erik Stupkjær

Landmålingsvejleder: Jens Juul

Projektet tager udgangspunkt i en matrikulær sagsudarbejdelse vedr. en imaginær udstykning til en golfbane inden for et given område i ejerlavet Flamsted Mark.

Der foretages en netmåling omkring projektområdet med totalstation.. Dette net tilknyttes system 34JF ved GPS-måling til de omkringliggende GI-punkter. Derefter foretages en teknisk opmåling af området inkl. en matrikulær opmåling. Denne opmåling indbefatter også MV-punkter inden for, og tæt på området. Disse målinger bruges til konstruktion i GeoCad af en situationsplan for projektområdet.

Der foretages endvidere forskellige GIS-analyser af nærområdet for at afklare evt. problemer i forbindelse med inddragelse af arealer til en golfbane.

Der afsættes en anlægsvej til projektområdet.

En matrikulær sag udarbejdes med skelfastlæggelse, ejendomsberigtigelser, tekniske ændringer af det digitale matrikelkort mv., samt arealoverførelser og forskellige ansøgninger og dokumenter til myndighederne, servitutafklaring, relaksation, overdragelsesdokumenter mv. Endelig udarbejdes en samlet sag til matrikelmyndigheden med oversigtskort, måleblade, ændringskort, skematisk redegørelse, digitalt indlægningskort, udstykningskort og nye fikspunktsskitser.

Projektet afsluttes med et andet (mindre) matrikulært projekt, der tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan man afklarer, hvad der er gældende ret. Der vælges som konkret eksempel, spørgsmålet om landbrugspligten på projektområdet kan ophæves efter landbrugslovens §4, eller om der kan gives dispensation efter lovens §7a. Retskilderne belyses, og reglerne om landbrugspligten analyseres ud fra et historisk perspektiv.

Tilbage til toppen

"Hovedpunktsmåling"

Projektdeltagere:

Jan Hvingel

Jesper Nørgård Andersen

Vejleder i fotogrametri: Joachim Höhle

Vejleder i teknisk måling: Kirsten Brassøe

Projektet behandler de opgaver en landinspektør udfører i forbindelse med digital kortlægning i store målforhold. Dette gøres ved planlægning, opmåling og udjævning af et hovedpunktsnet, oprettet som paspunktsgrundlag for 8 flyfotos (2 striber med hver 4 fotos, i alt 6 fotogrammetriske modeller) af et område sydvest for Aalborg, samt en kvalitetsvurdering af resultatet.

Først opstilles en kravspecifikation og der fortages en kvalitetsvurdering af kontaktkopierne.

Planlægningen udføres dels ved stereoskopisk betragtning af modellerne, hvor mulige paspunkter identificeres, dels ved rekognoscering i marken, hvor paspunkterne lokaliseres.

Opmålingen bliver udført terrestrisk i et samlet net for ca. en 1/3 af de plane paspunkter, samt i et samlet net for ca. 1/3 af højdepaspunkterne. Resten af paspunkterne er indmålt med GPS. Områdets GI-punkter bliver ligeledes indmålt. Alle målinger bliver foretaget med overbestemmelser.

Udjævningen bliver foretaget i TurboNet efter mindste kvadraters princip, hvilket indebærer, at summen af de kvadrerede residualer skal være minimal. Der foretages en fri udjævning (minimal fastholdt udjævning) og en fastholdt udjævning. Den frie udjævning fastholdes kun i et GI-punkt, hvorfor denne udjævning viser, hvor godt observationerne passer sammen. Ved den fastholdte udjævning holdes koordinaterne til samtlige GI-punkter fast, således at observationernes indpasning i System 34JF udledes. Herefter vurderes det om målingerne overholder kravspecifikationen.

Tilbage til toppen

"ForsikringsGIS

- en prototype"

Projektdeltagere:

Claus Andersen

Lars Sand Kristensen

Dorthe Lykke Nielsen

Henrik Bjerring Poulsen

Max Strunck

Hovedvejleder: Carsten Bech

Projektet tager udgangspunkt i spørgsmålet:

"Kan det lade sig gøre, at tariferingen af familieforsikring kan differentieres ned til adresseniveau, ved hjælp af GIS?"

Gennem et samarbejde med et forsikringsselskab laves der en analyse af det nuværende tariferingssystem, samt en analyse af det tænkte system. Ud fra disse analyser laves der en forandringsanalyse af organisationsstrukturen, der danner baggrund for systemdesign og implementering af et nyt tariferingssystem.

Der opstilles en datamodel. Ud fra denne model laves en demo ved en extension i GIS-programmet ArcView. Med anvendelse af rasteranalysemetoder viser demoen at det kan lade sig gøre at tarifere ned til adresseniveau. Endvidere viser demoen, at hvis man integrerer rasteranalyserne med overlayanalyser, kan man tarifere familieforsikringen (og andre forsikringer) i forskellige delforsikringer på adresseniveau.

Endelig diskuteres to forskellige konkrete løsninger på organisationsstrukturen. En løsning kan være en central server med alle data, hvortil forsikringssælgeren skal opkobles via bærbar computer og mobiltelefon. En anden løsning kan være en lokal løsning, hvor sælgerens bærbare computer på forhånd indeholder alle nødvendige data.

Tilbage til toppen

Vådområdeprojekter under Vandmiljøplan II

-Analyse af VMP II og en realistisk målrealiseringsgrad for implementeringen af vådområdeprojekter"

Projektdeltagere:

Henrik Bjerring Poulsen

Vejleder: Jan N. Thaysen

Projektet tager udgangspunkt i de mange handlingsplaner, der har taget sigte på at forbedre vandmiljøet. I december 2000 har myndighederne afrapporteret midtvejsevalueringen af VMP II, som er den seneste handlingsplan, der blev vedtaget i 1998. Denne afrapportering viser, at der er problemer med at opfylde målsætningerne i handlingsplanen. Derfor har de politiske partier bag aftalen om VMP II indgået forlig i foråret 2001 om en styrkelse af instrumenterne i handlingsplanen.

Projektets problemanalyse undersøger de tidligere handlingsplaner i et historisk perspektiv og belyser instrumenterne i VMP II og problemerne med realiseringen af målsætningerne i planen.

Projektet afgrænses til kun at behandle problemerne med at opfylde målsætningerne vedrørende retablering af vådområder (oprindelig var målsætningen at retablere 16.000 ha vådområder inden udgangen af 2003). I regeringens redegørelse om midtvejsevalueringen skønnes det, at ovennævnte styrkelse af planens instrumenter vil medføre retablering af 8.-12.500 ha vådområder inden udgangen af 2003. Projektet stiller herefter spørgsmål ved, om styrkelsen af instrumenterne i handlingsplanen er nok til at realisere målsætningen  inden udgangen af 2003 vedrørende retablering af  vådområder.

Projektet belyser herefter relevante regler vedrørende retablering af vådområder, samt foretager en analyse af  implementeringsprocessen vedrørende vådområdeprojekter.

Ud fra disse analyser konkluderer projektet, at målsætningerne ikke kan opfyldes inden udgangen af 2003. Målsætningerne kan dog opfyldes i den lave ende af målsætningernes spænd, hvis der anlægges en lidt længere tidshorisont.

Tilbage til toppen

"Erhverv i landzonen

-Konflikt mellem erhvervsudviklingen i landdistrikterne og beskyttelsen af det åbne land"

Projektdeltagere:

Poul Erik Juhl Nielsen

Henrik Bjerring Poulsen

Vejleder: Karsten Willeberg

Projektet tager udgangspunkt i spørgsmålet om der evt. er konflikt mellem ønsket om en erhvervsudvikling i landdistrikterne og ønsket om at beskytte det åbne land. På den ene side står vej- og arealanvendelseslovgivningen som en "bremse" for en udvikling af landdistrikterne. På den anden side står Landdistriktsstøtteloven, som blev udstedt i juni 2000, som en "speeder" for landdistrikternes udvikling.

Projektet indledes med en belysning af landdistrikternes udvikling i et historisk perspektiv. Ud fra denne belysning opstilles ovenstående problem mellem "speeder" og "bremse".

Projektets problemformulering lyder:

Hvilke muligheder og begrænsninger har grundejer for at etablere/udvide erhverv i landzonen i medfør af støtteordninger, vej- og arealanvendelseslovgivning m.m.?

Konklusionen bliver, at der både er muligheder og begrænsninger for at etablere og udvide erhverv i landzonen.

Men mulighederne er store, dels ved de forskellige støtteordninger, dels ved en meget liberal holdning både hos landzonemyndighederne og hos ankemyndighederne (Naturklagenævnet). Der føres dog en striks administration i forhold til beskyttede naturtyper m.m. efter naturbeskyttelsesloven, og i forhold til byggelinjer og trafiksikkerhed (ændret overkørsel i forbindelse med detailhandel) efter vejlovgivningen.

Derfor bliver den endelige konklusion, at der ikke er de store konflikter mellem ønsket om en landdistriktsudvikling og ønsket om beskyttelse af det åbne land.

Tilbage til toppen

"Naturparker i Danmark

- Er det realistisk endnu engang at anbefale naturparker i Danmark"

Projektdeltager:

Henrik Bjerring Poulsen

Vejleder: Esben Munk Sørensen

Projektet er initieret af Wilhjelmudvalgets anbefalinger om etablering af 6 konkrete nationale naturområder i Danmark. Wilhjelmudvalget var bredt sammensat af alleinteresser, og det var et enigt udvalg, der i august 2001 afgav deres anbefalinger.

Da der tidligere har været anbefalinger om naturparker i Danmark, indledes projektet med en belysning af årsagerne til disse anbefalinger, og hvorfor disse aldrig er blevet gennemført.

Globalt blev den første naturpark, Yellowstone Nationalpark på 9000 km², etableret i 1872 i Rocky Mountains i USA. Siden er er der rundt omkring i verden blevet etableret mange naturparker. I Danmark har spørgsmålet om naturparker stået på siden revisionen af naturfredningsloven i 1937. Det første konkrete forslag blev dog først bragt på banen i 1962, hvor der blev arbejdet med ideen om, at gøre området omkring søerne ved Tystrup-Bavelse til naturpark. Der blev gennemført flere fredninger i området, men naturparkbegrebet kom ikke videre.

Samme år blev der fremlagt planer om "Den Sydvestjyske Naturpark". Denne ide blev dog først og fremmest skudt i sænk, da militæret havde brug for store øvelsesterræner i området.

I 1967 udkom naturfredningskommissionen af 1961 med en betænkning, der anbefalede etablering af 25-30 større egnskarakteristiske landskaber som naturparker. Naturparkerne blev dog aldrig til noget konkret. Man valgte i stedet for en generel beskyttelse af det åbne land gennem revisionen af naturfredningsloven af 1969. Senere udgav Fredningsstyrelsen i øvrigt en kortlægning af Danmarks større nationale områder, som i store træk er de samme områder, som naturfredningskommissionen udpegede.

I 1974 vedtog Folketinget en ny naturfredningslov for Grønland, som indeholdt en konkret udpegning af hele Nord- og Østgrønland som naturpark. Dette er den største naturpark i verden med et areal på 972.000 km².

I 1986 nedsættes Holden Jensen-udvalget, der anbefaler pilotprojekter i 3 konkrete områder. Der bliver dog kun arbejdet videre med "Det Midtjyske Søhøjland". Ideen bliver dog endeligt opgivet af myndighederne i 1989. Nogle lokale turistforeninger arbejder dog videre med ideen, men noget konkret kommer der dog ikke ud af det.

På grund af kuldsejlingen af disse tidligere anbefalinger om naturparker stilles spørgsmålet:

Er det realistisk endnu engang at anbefale naturparker i Danmark?

Men ovennævnte undersøgelse af de tidligere kuldsejlede anbefalinger af naturparker i Danmark viser at forudsætninger og problemstillinger siden har ændret sig. Men projektets problemanalyse viser, at der stadig er flere problemstillinger, der skal løses, før det er muligt at etablere naturparker i Danmark. Derfor opstiller projektet følgende problemformulering:

Hvordan integreres de forskellige problemstillinger og virkemidler til en helhedsorienteret planlægning af de af Wilhjelmudvalget anbefalede 6 naturparker i Danmark, for at disse kan realiseres?

Projektet afgrænses og undersøger derfor konkret mulighederne for at etablere naturpark i Lille Vildmoseområdet, som er den ene af de 6 anbefalede naturparker.

Projektets løsningsdel bygger på en modificeret udgave af "Winters integrerede implementeringsmodel" (se Søren Winter "Implementering og effektivitet", Systime 1998).

Ud fra denne model undersøges det juridiske grundlag for etablering af naturparker i Danmark. Her redegøres der for relevante regler i planloven, naturbeskyttelsesloven, landdistriktsstøtteloven, skovloven, jordfordelingsloven, jordkøbsloven, bemyndigelsesloven og innovationsloven.

Der foretages en interviewrunde med centrale personer inden for de organisationer, som evt. skal være med til at implementere naturparker i Danmark. Der foretages personlige interviewes med personer inden for de to centrale myndigheder Skov- og Naturstyrelsen og Direktoratet For FødevareErhverv samt de regionale og lokale myndigheder Nordjyllands Amt og Sejlflod Kommune. Endelig foretages der telefoninterview med personer inden for de to regionale landboorganisationer.

Projektet konkluderer, at der i dag er skabt grundlag for en langvarig planlægningsproces, der indbefatter Wilhjelmudvalgets øvrige anbefalinger. Men der gives ikke noget bud på, hvor lang en tidshorisont, der ligger forude før en endelig realisering af naturparker i Danmark.

Tilbage til toppen