Børge Aamann Kvist
 
     

 

     
 
Børge Aaman Kvist
30. oktober 1914
Klejs
Barrit sogn, Bjerre Herred, Horsens Amt
 
 
Børge bliver født i Klejs som søn af tømmer  Otto Ansgar og Meta Kristence Kvist. Børges far har et savskæreri og Børges mor driver fra hjemmet en vaske- og strygeforretning.
 
Da Børge er omkrig 1½ år, får han lillesøsteren Adele - Hun dør dog kun 2 måneder gammel. Som 4-årig får han til gengæld søsteren Karen.
 
Fra Børge er en lille dreng, hjælper han til i hjemmet hos sin mor og ude i savskæreriet hos sin far. Børge hjælper også til med hjemmets husdyrbrug, som består af en ged og nogle høns -  Geden bliver sat på græsning i grøftekanterne, hvor høet til vinteren også bliver samlet. Efter høst bliver gedens og hønsenes foder suppleret med indsamlede aks og tabte roer på egnens marker.
 
Børge leger tit på tømmerpladsen og i savskæreriet, ligesom en nedlagt grusgrav i nærheden er en yndet legeplads. Om sommeren tager familien Kvist sammen med naboerne Niels og Johanne og deres børn på badetur til Kirkholm - Da Børge bliver lidt ældre cykler børnene selv til stranden.
 
Julen bliver, frem til Børges 5-års alder, holdt hos farbror Magnus og farmor i Breth - Derefter holder familien Kvist jul i hjemmet ved savskæriet i Klejs. 1. juledag går familien sammen en lang tur.
 
Børge er ofte på sommerferie hos sin bedstefar (morfar) i Staksrode. Bedstefaren driver et mindre landbrug og fisker på Vejle Fjord.
 
Børge kommer i skole i Klejs. Skoleudflugterne foregår skiftevis til Juelsminde og Snaptun.
 
Sommeren 1924 begynder Børge som 9-årig som daglejer på en lille ejendom i Klejs - Sommeren 1925 kommer Børge som 10-årig  ud at tjene hos Martin Kristiansen, der har en lille ejendom. Børge bor på loftværelset, og tjener her frem til november.
 
Vinteren bruges tiden - udover skolen - på at hjælpe hjemme, Børge er bl.a. med sin far i skoven, hvor der fælles tømmer til savskæreriet. Derudover hjælper han lokale husmænd med vinterens tærskearbejde.
 
Børge er en dag sammen med sin mor på besøg i Palsgaard Have, hvor han oplever de smukke anlæg og de imponerende drivhuse med deres blomsterpragt.
 
Sommeren 1926 begynder Børge at tjene hos sin onkel Mikkel og faster Ane i Staksrode. Han går derfor denne sommer i skole i Staksrode - og om aftenen bader han sammen med de andre drenge nede ved Vejle fjord. Børge cykler nogle gange ud til sin onkel skovfoged og moster Julie, som boer på en ejendom i nærheden af Staksrode. Her legede han med sine fætre Jens, Aage og Erik.
 
Børge har den sommer fået tildelt et stykke jord af en nabo til onkel Mikkel. Her dyrker han 10 rækker af 300 meter med roer i forbindelse med en konkurrence afholdt af husmandsforeningen . Børge får 2. præmien ved præmieuddelingen på Barrit Afholdshotel.
 
Vinteren er Børge igen hjemme i Klejs, hvor han udover skolen hjælper til i hjemmet og i savskæreriet. Savskæreriet er dog nu blevet moderniseret, så derfor er der mere fritid - Mor Stense har nu startet et brødudsalg fra huset. Dette udnytter Børge ved fastelavn til at tjene lidt ekstra ved at gå fra hus til hus og sælge fastelavnsboller - og så hjælper Børge stadig husmændene med tærskningen.
 
1.april 1927 begynder Børge som 12-årig at tjene hos sin Farbror Jul og tante Marie, som har en lille ejendom på Nøttrup Mark. Udover arbejdet i stalden og på marken, lærer Børge havearbejdets glæder af Jul, som er meget haveinteresseret - Børge er den sommer med skolen i Staksrode på udflugt til Kolding.
 
Den sommer er Børge med sin far, mor og søster Karen sammen med Børges onkel "skovfoged" og moster Julie med båden Ydun fra Horsens til København. Onkel Peter og moster Thora fra Vridsløselille viser familien København.
 
Vinteren 1927 - 1928 går Børge til præst i Klejs - Han hjælper stadig til i savskæreriet og hos husmændene.
 
1. april 1928 går Børge som 13-årig ud af skolen og starter som tjenestedreng hos Peder Sørensen i Nøttrup.
 
Den sommer får Børge tidlig ferie, da høsten på grund af det gode vejr var hurtig overstået. På opfordring af møller Møballe hjemme fra Klejs tager Børge på cykeltur over Grindsted til Blåvand. Her ser han Vesterhavet for første gang i sit liv. Efter at have gået på opdagelse på Skallingen, overnatter han i en høstak. På hjemvejen cykler han over Esbjerg og Kolding.
 
Børge bliver konfirmeret i oktober 1928. Han er nu fuldbefarende tjenestekarl - Han kan håndtere de største tyre - Han kan pløje de mest lige furer med hestespand - Han har tærske korn hver vinter næsten siden, han lærte at går - Han kan dyrke de flotteste roestykker - Og hjemme fra sin far Tømreren har han stort kendskab til skovarbejde og tømrerfaget.
 
Men det er pryden, der trækker - Efter et ophold på Vringsted Efterskole starter Børge i april 1929 i gartnerlære i Hedensted.
 
Da Børge er udlært får han plads som gartner på godset Fjeld på Djursland.
 
Fjeld
 
     
     
 
Metha Thora Kvist (Pedersen)
 
     

 

     
 
Metha Thora Pedersen
17. juni 1914
Thistedgaard
Viborg Amt
 
 
Metha bliver født et år efter sin storesøster Sigrid og to år før sin lillesøster Dagny - De første spæde år vokser hun op på Thistedgaard ved Viborg og en kort overgang på en mindre gård ved Overlund, hvorefter hun fra 8-års alderen vokser op på den større gård Thulstruplund ved Bjerringbro.
 
Søstrene på Thulstruplund hjælper til med husholdningen, når de ikke er i skole.
 
Da de tre søstre er færdig med skolen, skiftes de til at tjene som pige på Thulstruplund.
 
Metha til venstre hjemme på Thulstruplund
 
Metha kommer et år på Sallingsund Ungdomsskole.
 
Sallingsund Ungdomsskole
 
Metha i midten sammen med veninder på Sallingsund Ungdomsskole
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Metha
 
Metha er ansat som pige hos en fotograf i Viborg.
 
Metha i Viborg
 
Fotografens hus i Viborg
 
Metha bliver ansat som husjomfru på godset Skafføgård på Djursland.
 
Metha på Skafføgård
 
Skafføgård
 
     

 

     
  Børge og Metha møder hinanden, da de har plads på de to nabogodser Fjeld og Skafføgård på Djursland, og bliver forlovet.  
 
     
  Børge foran sin bolig på Fjeld   Metha foran Børges bolig på Fjeld  
 
Børge køber den gamle smedje til Boller Slot, hvor der følger 3 tønder land jord med. Sammen med sin far og en fætter sætter Børge huset i stand, så det er klar til at rumme en kone og et gartneri.
 
Den gamle smedje til Boller Slot
 
Imens Børge gør de ydre rammer klar i Boller, går Metha hjemme på Thulstruplund og færdiggør de sidste ting til de indre rammer i form af køkkenudstyr og sengelinned mv.
 
Børge Aamann Kvist og Metha Thora Pedersen bliver gift 29. april 1938. Brylluppet bliver holdt på Thulstruplund.
 
Metha og Børge, 29. april1938
 
De følgende år udbygger de løbende Boller Handelsgartneri - det er under små kår i starten, men både Børge og Metha arbejder sig stødt fremad.
 
 
 
14. maj 1940 bærer deres kærlighed frugt første gang i form af datteren Kirsten (Kis) -  7. marts 1944 får de datteren Hanne - 2. februar 1951 får de sønnen Ib.
 
     
  Metha og Børge -                                                      Børges forældre Stense og Ansgar samt Kis                ca. 1941   Metha og Kis                            ca. 1941  
 
Kis og Hanne
 
Efter krigen melder Børge sig ind i hjemmeværnet.
 
I julen er der ekstra travlhed - julen på gartneriet starter i oktober og november, hvor der i en skov bliver klippet og samlet ind til juledekorationerne - De normale leveringer til salgsauktionen inde i Horsens fortsætter ufortrøden, men op til jul er der ekstra travlhed med leveringer til private. Jo mere julen nærmer sig, jo længere ud på aftenen bliver der arbejdet - og den sidste aften før jul sker det tit, at Børge overhovedet ikke kommer i seng. Så er han først færdig med at køre ud til de sidste kunder juleaften ved 18 tiden, når flæskestegen står på bordet.
 
Boller Handelsgartneri
 
 
 
Børge og Metha ligger sidste hånd på deres stand ved udstilling på Sejr Kro
 
 
 
 
 
 
     
  Kis, Ib og Hanne ved Kis' konfirmation 1954    Hanne, Kis og Ib ved Hannes konfirmation  
 
Ib
 
Kirsten får realeksamen, og bliver uddannet som folkeskolelærer - Hanne får realeksamen og bliver uddannet som lægesekretær - Ib bliver uddannet som revisor.
 
Børge og Metha får 5 børnebørn - Klaus 1963, Henrik 1965, Morten 1974 (Kirsten), Søren 1967 og Marianne 1969 (Hanne) - I Børges tid bliver det til 5 oldebørn - Tobias ????, Bastian ????, Jonas ???? (Søren), Cecilie 2001 (Klaus) og Mads 2001 (Morten) - Metha får senere desuden Nynne 2005 (Morten), Silje ???? (Søren), og Mynthe 2009 (Henrik), så hun i alt har 8 oldebørn.
 
 
 
 
1964 købte Børge og Metha en lille skov i Lundum og byggede et lille sommerhus.
 
 
 
 
 
 
Det bliver svært at drive gartneri, da der kommer oliekrise i 1973 - Børge og Metha sælger derfor i 1974 ejendommen, der i 36 år havde dannet rammen om Boller Handelsgartneri.
 
Børge og Metha køber et hus på Berringsvej i Horsens. Børge får arbejde på forskellige gartnerier - I 1979 går Børge på efterløn, stadig har han dog af og til lidt arbejde på gartnerier og i private haver. Og så udvikler Børge haven omkring huset på Beringsvej til en sand fryd.
 
Børge på arbejde
 
 
 
Børge og barnebarn Søren danser om juletræ, mens Børges mor Stense ser på
 
     
  Børge ved barnebarnet Sørens konfirmation   Metha og Børge, som holder tale ved barnebarnet Mariannes konfirmation. Barnebarnet Henrik sidder til højre for Børge   Metha ved barnebarnets Mariannes konfirmation
 
 
 
 
 
 
Metha (stikker hovedet frem som nr. 3 dame fra venstre) til 50 års jubilæum på Salling Ungdomsskole
 
 
 
 
Børge og Metha køber sommerhus i Juelsminde....
 

Børge og Metha har samlet familien i Juelsminde, sommeren xxxx

Jens, Morten, Ib, Klaus
Henrik, Kirsten, Marianne, Stine, Susanne
Børge, Metha, xxxx, Marianne, Søren
Tobias, Jonas, Bastian - nævnt i vilkårlig rækkefølge
Hanne tager billedet
 
 
 
Børge og Metha køber en andelslejlighed på Villavej i Horsens....
 
 
Børge Aamann Kvist falder en dag og brækker benet. Under indlæggelsen dør han den 23. oktober 2003 på Horsens Sygehus.
 
Hvil dig nu
kære far
drøm om gode ting
om de mennesker
der omgav dig
om de blomster
der omgav dig.
 
Du søgte oplevelserne
i hverdagen.
Du glædede dig
over små ting
i hverdagen.
Du jagtede ikke lykken
du havde lykken i dig.
Derfor kunne du give så meget.
 
Noget af dig
bliver hos os
der er tilbage.
Noget du har sagt
gjort
skrevet
vil med mellemrum
dukke op i os.
Du havde et godt liv.
Nu er det slut.
 
Kirsten Aamann Poulsen
 
Børge skrev som 67-årig om sine barndomserindringer:
 
Historien om drengen Børge fra 0 til konfirmationsalderen
 
 
Metha bliver boende på Villavej nogen tid endnu - Siden flytter Metha på plejehjem på Elme Allé i Auning.
 
 
 
 
 

Børge og Methas nedadgående stamtræ

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

opdateret 20/01-2010