Profil af Henrik Bjerring Poulsen

Hvem er jeg?

født 29. maj 1965 kl.13 i Jyllinge

Henrik, Jyllinge 1966

Jeg er ud af en jysk familie - men er født på Sjælland. Min mor er opvokset i Boller syd for Horsens fjord - Min far er opvokset i Floes Engbakker og Langkastrup syd for Randers fjord. De mødte hinanden på Gjedved Seminarium og blev gift i 1961. Da de afsluttede læreruddannelsen året efter, blev min far indkaldt til militærtjeneste hos Livgarden på ??? - Min mor fik stilling som folkeskolelærer i Roskilde, hvor mine forældre fik en lille lejlighed. Her fik de i efteråret 1962 min kommende storebror Klaus. Da min far var færdig ved Livgarden i efteråret 1963 fik begge mine forældre stilling som folkeskolelærer ved Jyllinge skole, hvorefter de flyttede ind i lejligheden oven på skolen - Det var her de fik taget sig sammen til at gøre noget ved mig - Så i foråret 1965 så jeg for første gang verdenen i lejligheden på Jyllinge Skole - født på Sjælland - men af en jysk familie.

Jens og Kirsten, Jyllinge Skole 1963

Mine forældre havde lejligheden på skolen, hvor min mor også arbejdede. Det var her jeg kom til verden og levede mine første spæde år.

Henrik, Jyllinge 1967

Da jeg blev flyttet fra Jyllinge som 3 årig er min tid derfra jo ikke i mine erindringer. Men mine forældre vendte i årene derefter jævnligt tilbage til byen for at besøge gode venner. Derfor står det gamle Jyllinge fra før de store udstykninger i 1970'erne alligevel i mine indre erindringer.

I 1967 overtog mine forældre halvdelen af jorden (12 tdr. land) fra min farmors gård - min fars barndomshjem. De fik stilling - først på Kristrup Skole, senere på Tirsdalens Skole - begge i Randersforstaden Kristrup. Mine forældre lejede sig ind i et hus i Munkdrup øst for Randers, og startede byggeriet af mit kommende barndomshjem i 1968. Kort før min 4-års fødselsdag i foråret 1969 flyttede jeg ind i huset på toppen af Hannebjerg i Langkastrup - Nogle måneder før min 9-års fødselsdag i foråret 1974 mødte jeg første gang min lillebror Morten.

Hannebjerg, Langkastrups østlige del, 1992 (Foto: Jens Bjerring Poulsen)

Mine forældres hus ligger tilbagetrukket i plantagen (gult hus med rødt tag). Mine forældre overtog ejendommen som bar mark. De beplantede ejendommen med træer, den første del i 1967-1968 og resten i 1972-1973. De byggede huset i 1969. Det var i disse omgivelser at jeg opvoksede.

Jeg startede i 1. klasse på Sønderhald Skole i Assentoft i 1972, hvor jeg var indtil midten af 3. klasse. Derefter startede jeg på Auning Skole, hvor jeg var indtil midten af 7. klasse. Så var jeg tilbage på Assentoft Skole, hvor jeg tog folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) i foråret 1981.

Henrik, Hannebjerg 1971

Henrik, Auning Skole 1973

Henrik, Hannebjerg 1976

Mine forældre og min storebror Klaus var der fra starten af mit liv - lillebror Morten kom til omkring min 9 års alder.

Min farmor havde den 3-længede gård, hvor vores ejendom var udstykket fra. Derfor var hun fra min 5 års alder - hvor vi flyttede til Langkastrup - vores nabo gennem hele min barndom. Her tilbragte jeg meget tid efter skoletid, ligesom hun også var med på mange af familiens endagsudflugter ud i naturen. Min faster Karen og onkel Egon var sammen med mine jævnaldrene kusiner Laila og Yvonne - og senere Karina - ofte på besøg hos min farmor over flere dage i højtider og ferier. Vi besøgte også dem, først i Holstebro hvor Egon var politiassistent, senere i Møldrup hvor han blev landbetjent.

Farmor og Henrik 1

Min morfar og mormor havde - indtil min 9 års alder - et gartneri ved Boller syd for Horsens Fjord. Her tilbragte jeg mange ferier, ofte sammen med mine jævnaldrende fætter Søren og kusine Marianne. De mange drivhuse gav os store udfoldelsesmuligheder. Vi var også på besøg hos oldeforældrene (morfars forældre) i Klejs. Senere fik min morfar og mormor en villa inde i Dagnæs ved Horsens, hvor vi tit var på besøg. Fætter Søren og kusine Marianne var også ofte på ferie i Langkastrup i ferierne, ligesom jeg også var på ferie hos dem hjemme ved moster Hanne og onkel Jens Otto i Erritsø, der havde advokatpraksis inde i Fredericia.

Min barndom var præget af de vide rammer, der var ved at bo i en nyanlagt nåletræsplantage, som igen var omgivet af andre plantager/skove, en grusgrav og marker, ligesom nærheden til Randers fjord og Grund fjord også spillede en rolle - Mine forældres stilling som skolelærere gjorde, at mange af skolernes ferier blev brugt til ture rundt i alle egne af landet. Derfor oplevede jeg gennem min barndom mange af Danmarks forskellige egne og naturtyper.

Omkring 1977 var jeg med Sønderhald Idrætsforening på bustur gennem Sverige til Norge, hvor vi deltog i en fodboldturnering - I 1979 var jeg sammen med min bror Klaus på en tur til London, hvor vi bl.a. var til landskampen mellem England og Danmark (1-0) på Wembley Stadion blandt 60.000 tilskuere.

Storebror Klaus, Henrik og Brian, Hannebjerg 1973

Henrik spiller i midten med storebror Klaus til venstre og skolekammeraten Brian til højre. Min storebror og jeg havde anlagt en lille fodboldbane på et udyrket areal bagved vores forældres hus. Nogle år efter blev den brug som hjemmebane for Langkastrup i turneringer mellem Langkastrup, Floes, Ny Uggelhuse og Gl. Uggelhuse. Disse turneringer varede i et par år og var udelukkende organiseret af os drenge. Derudover var jeg i en længere årrække aktiv i Sønderhald Idrætsforening, hvor jeg var en habil forsvarsspiller på 3. holdet (ud af 3 hold). I hjemmets kælder havde vores far bygget et bordtennisbord. Det blev til mange kampe, hvor jeg især mod Brian på ovenstående billede havde særdeles mange kampe, der først blev afgjort på 5. eller 6. matchbold. Med samme Brian spillede jeg også et par år tennis i anlægget ved Allingåbro Idrætsforening. Jeg gik i de yngre år til svømning i Auning Svømmeklub, hvor min mor var svømmelærer. Så jeg var allerede en habil svømmer, da svømmeundervisningen startede i skolen. I skolens idrætstimer havde fodbold selvfølgelig første prioritet og grundet min højde var jeg temmelig god til basketball. Men det var i atletik jeg høstede mine største sportslige succeser, hvor jeg især var god i mellemdistanceløb, højdespring og til dels længdespring. Opnåede et år at repræsentere Auning Skole i højdespring ved 1. runde i skolernes idrætsdag.

Henrik, Hannebjerg 1973

Min barndom var præget af de vide rammer der var ved at bo i en 12 tdr. land nyanlagt plantage. På billedet ses en af de mange huler, som vi byggede med de udtyndingstræer som vi fik lov til at fælde. (enkelte af træerne blev vi i dette tilfælde, af hensyn til vores egne træers manglende størrelse, nødt til at fælde på naboejendommene – at onkel Egon, der ejede en af naboejendommene, kunne regne ud at nogle af træstammerne i bygningsværket stammede fra de friske træstubbe ovre hos ham, var ikke til at forstå, men vi fik da lov til at beholde dem) – Vores egen plantage grænsende mod Floes Skov mod nord. Her var først et stykke med nåletræ, lidt ældre end vores egne, længere mod nord noget ældre nåletræ og på den anden side af Floes Skovvej ned mod Uggelhuse en stor bøgeskov. Mod sydøst en stor nåletræsplantage, mod syd først en mindre kommunal ejendom med have og skov, bagved denne nogle unge plantager ud mod Slyngborg. Mod vest en aktiv grusgrav og vest herfor Gl. Landevej, der som markvej løb mellem Langkastrup og Drastrup/Assentoft. Gl. Landevej i Langkastrups vestlige del er en del af den landevej mellem Randers og Grenå, der blev brugt før den nuværende hovedvej blev anlagt i 1891. Denne vej gik som den sydlige del af mine forældres ejendom, men var tidligt i min barndom blevet brudt af ovennævnte grusgrav. Mod øst fortsatte vejen ned i ovennævnte skov mod sydøst. Mod øst var der markerne i Floes og Floes Engbakker. Ingen tvivl om at nærområdet i min barndom som jeg kendte hver kvadratmeter på omkranses geografisk af skæringspunkterne mellem Floesvej, Floes Skovvej, Kastrupvej og Grenåvej med Hannebjergvej skærende midt igennem.

Henrik på sommerfuglefangst 1973

Da de forskellige arter af sommerfugle lever i forskellige biotoper, oplevede jeg mange af Danmarks naturtyper. Jeg husker Svalehalelarver ved Fill Sø, lyngheden, højmosen, strandengen.

Henrik og lillebror Morten, Østerby Camping Læsø 1975.

På mange af familiens ture rundt i landet boede vi i telt. Det var som regel på campingpladser med gode toiletforhold, men jeg husker dog også engang hvor toilettet foregik med feltspaden mellem træerne. Da de fleste campingpladser lå i forbindelse med havet havde vi rig mulighed for at bade og gå ture langs stranden - Der hjemme tog familien i en årrække i weekenderne på strandtur ved Rygård Strand på Norddjursland, så jeg blev gennem min barndom en habil strandsvømmer – Udover teltturene husker jeg også et sommerhus på Bornholm, et ved Marielyst, en feriebolig ved Tipperne og et tangbeklædt hus på Læsø. Læsø blev et ofte besøgt feriemål og i 1978 opholdt vi os der hele sommeren, mens mine forældre byggede sommerhus på øen.

Henrik på fisketur, Hvidesande Havn 1975

Familien tog tit på fisketure, hvor vi fiskede med stang enten fra stranden ved bl.a. Fornæs, Glatved eller Sletterhage på Djursland og Mols eller som på billedet fra den yderste havnemole. Jeg fiskede mest med forfang og sandorm, hvor jeg fangede mange fladfisk. Jeg havde aldrig succes med blink, men så engang min far hive mange hornfisk ind. Sammen med nogle kammerater fiskede jeg også aborrer og skaller i Allingåen ved Gl. Estrup Slot og fra landpladsen i Uggelhuse. Min far havde endvidere en 12 fods jolle med 4 hk motor, hvorfra der der blev sat garn og ruser på Randers Fjord. Engang min far havde sejlet mig ind på bredden, så jeg kunne få varmen mens han røgtede garn, var jeg heldig at se en isfugl, der dykkede efter føde. Enkelte gange tattede vi ål på fjorden, og isvintrene stangede vi ål på Grund Fjord.

Henrik på skovarbejde, Stenalt Skov 1976

Kort efter energikrisen i 1973 blev hjemmets oliefyr suppleret med et træfyr. Brændslet til dette blev i starten købt på roden i nærliggende skove. Min far fældede træerne og min storebror og jeg slæbte meterstykkerne ud i bunker ved skovvejen. Hvor stor en andel min far selv kom til at slæbe ud husker jeg ikke, men jeg husker at legen og madkurvene var en vigtig del af disse ture. Senere købte mine forældre deres egen skov i interessantselskab med nogle kollegaer, hvorfra de blev selvforsynende med brændsel. Her lærte jeg at plante nye nåletræskulturer, tynde ud og skove med motorsav. Hjemme i plantagen omkring huset oplevede jeg først detailsalg af juletræer. Senere blev der plantet pyntegrøntskulturer, hvorefter jeg var med til at fremdrive de små træer og senere deltog jeg hver sæson i klipningen og pakningen af pyntegrøntet.

Efter skolen var jeg først på kursus på Specialarbejderskolen i Randers, hvor jeg bl.a. blev introduceret i maskinsnedkerfaget. Derefter kom jeg på Virring Produktionsskole, hvor jeg videreudviklede mig inden for faget, senere arbejdede jeg på et drivhusgartneri - Jeg gik et år på handelsskolen, hvorefter jeg tog forskellige specialarbejderkurser (bl.a. metal, svejsning og industrilakering) - De følgende år arbejdede jeg først for en tækkemand, siden hos Småskovsforeningen (Skovarbejder), på Virring Produktionsskole (Maskinsnedker), på et betonstøberi ved Drammen i Norge, på Assentoft Skole (Pedelmedhjælper), ved en møbelsnedker i Vivild (Maskinsnedker og møbellakker) og igen på Virring Produktionsskole (Skovarbejder).

Henrik, Øster Alling 1987

Henrik på skovarbejde, Hannebjerg 1991

Da jeg flyttede hjemmefra i 1983 boede jeg først en kort overgang i Slyngborg, hvorfra jeg flyttede på Nyvangskollegiet i Randers - Senere flyttede jeg til Virring og derfra videre til Uggelhuse - Efter en kort periode i Hørning flyttede jeg i eget hus i Øster Alling, hvor jeg boede fra 1987 - 1994.

I en periode var jeg aktiv i musikforeningen "Djurs Bluesland". Jeg havde stiftet bekendtskab med festivalen som gæst i 1988 og 1989. I 1991 begyndte jeg som frivillig medhjælper - året efter blev jeg valgt ind i bestyrelsen, hvor jeg arbejdede frem til afslutningen af festivalåret 1994.

Djurs Bluesland, Fausing 1991 (Foto: Erik W. Olsson)

Den første Djurs Bluesland 1988 blev med 7-800 betalende gæster afholdt i hyggelige omgivelser midt i Rampen Skov. Men i den efterfølgende meget tørre sommer udstedte brandmyndighederne i sidste øjeblik forbud mod afholdelse af festivalen i skoven, hvorfor festivalpladsen måtte flyttes ud af skoven og Djurs Bluesland 1889 blev derfor afholdt på markerne uden for Rampen Skov. For at undgå denne risiko flyttede Djurs Bluesland 1990 til marken vest for Fausing, hvor også Djurs Bluesland 1991 blev afholdt. Dette år blev en sand publikumssucces, da der nu kom omkring 2500 betalende gæster. Dette gav økonomiske muligheder for bedre rammer og i efteråret 1991 flyttede foreningen ind i faste mødelokaler i det gamle mejeri i Fausing. Men publikumstilgangen betød også behov for større campingplads, så Djurs Bluesland 1992 blev flyttet vest for Fausing. Djurs Bluesland havde nu vokset sig stor, og der kom op mod 3000 bluesinteresserede gæster til markerne på Djursland helt fra stenbroen i København og Norge, Sverige og Tyskland. For at videreudvikle succesen lejede foreningen en gård i Tammestrup ved Drastrup således at sekretariat og en fremtidssikret festivalplads nu var samlet på et sted. Her blev Djurs Bluseland 1993 og Djurs Bluesland 1994 afholdt, men publikumstilgangen stagnerede og økonomien havde svært ved at hænge sammen. Samtidig var mange i ledelsen, der gennem nu mange år havde brugt det meste af deres fritid og alle deres ferier, ved at være trætte og havde brug for at trække sig tilbage. Derfor var det en hel ny ledelse der afholdt Djurs Bluesland 1995 på Hessel Gods syd for Grenå. Det blev den sidste Djurs Bluesland i denne omgang, der dog havde kørt uafbrudt 8 år i træk.

Da jeg var midt i 20'erne drev min nysgerrighed mig på skolebænken igen. Jeg havde altid fulgt med i nyhedsmedierne og havde derfor en grundlæggende samfundsforståelse - Men jeg følte, at jeg inden for mit interessefelt manglede basal baggrundsviden om dels sammenhængende i naturen og dels om den menneskelige mekanisme - Jeg valgte derfor at læse folkeskolens 10. klasse og derefter hf. På hf valgte jeg biologi, kemi, fysik og matematik som valgfag, og som stor hf-opgave skrev jeg historieopgaven ”Skovens forfald indtil 1805 og dens genopretning", som belyser det historiske samspil mellem lovgivningen og skovene i Danmark.

Henrik, Randers hf 1993

Hf-studiet gav mig mod på mere, og startede derfor - som 30-årig - på landinspektørstudiet på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Basisåret (1.-2. semestre) udnyttede jeg til at belyse problemstillinger inden for natur og miljø. Min store interesse på landinspektørstudiets grunduddannelse (3.-7- semestre) var - udover landmåling, kortlægning og stedbestemte data (GIS) - udstykningsprocessen og lovkomplekset omkring fast ejendom og arealforvaltning. Derfor valgte jeg også retningen "Arealforvaltning og Fast ejendom" på overbygningen (8.-10. semestre), hvor jeg analyserede forskellige problemstillinger i det åbne land. Som afgangsprojekt valgte jeg - idet der lige var afgivet en kommissionsrapport vedr. naturen i Danmark - at analysere problemstillingerne omkring kommissionens forslag til at etablere nationale naturområder, som jeg afrapporterede i "Naturparker i Danmark".

Henrik AAU 1987

Den gamle landinspektør møder den moderne landinspektør (Ukendt tegner)

Den gamle landinspektør kommer ind fra den forblæste og mudrede mark, med piben i munden, landmålerstok og målebånd i hånden og vinkelprismet om halsen, han har sikkert også en faldmåler og et faldlod i lommen og en teodolit stående udenfor - Den unge landinspektør har måske blot været ude og måle et hovedpunktsnet med GPS, og sidder nu og digitaliserer et kort ud fra luftfoto,

Den gamle landinspektør er nok uddannet på Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole på Frederiksberg, mens den unge landinspektør er uddannet på Aalborg Universitet. Da landinspektøruddannelsen blev overflyttet fra Landbohøjskolen til det nye Aalborg Universitet i 1974 overgik den - selvfølgelig lidt primitivt sagt - fra at være en praktisk uddannelse til at være en akademisk uddannelse.

Landinspektørfaget i Danmark begynder i midten af 1600-tallet, da jorden skulle boniteres til Kongens skatteberegning. Først i 1768 udstedte kongen en egentlig beskikkelse til en landinspektør i forbindelse med den forestående landboreform, hvor landsbyfællesskabet blev udskiftet til selvstændige landbrugsejendomme. I starten var landinspektører militæruddannet, men i 1858 blev der på Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole oprettet en regulær landinspektøruddannelse.

Landmålingen og landboretten havde hele tiden været en vigtig og uundværlig del af landinspektøruddannelsen. Byplanlægningen og forvaltningsretten blev indført som en grundlæggende del af uddannelsen, da uddannelsen blev overført til Aalborg Universitet. Senere da it-teknologien udviklede sig blev GIS (Geografiske InformationsSystemer) en ligeså vigtig integreret del af landinspektøruddannelsen.

Landmålingsudstyret blev i øvrigt revolutioneret i tiden mellem de to landinspektører på tegningen, da den Elektroniske Distance Måler (EDM) blev integreret i teodolitten i starten af 1970'erne. Totalstationen var dermed en realitet og vinkelprismet var passé. (i store træk betød dette, udover hurtigere opgaveløsninger, at man gik fra centimeter-niveau til millimeter-niveau). I starten af 1990'erne revolutionerede landmålingen endnu engang, da det amerikanske militære satalitsystem GPS (Global Positions System) blev gjort operationelt for landmåling. Dette rationaliserede landmålingen betydeligt - men totalstation, målebånd og landmålestokke er stadig vigtige værktøjer i landmålingen som supplement, eller hvor GPS-udstyret ikke rækker eller der ønskes større nøjagtighed.

Der er i dag ca. 1000 aktive landinspektører i Danmark - 1/3 arbejder i traditionelle praktiserende landinspektørfirmaer - 1/3 arbejder i det øvrige private erhvervsliv - 1/3 arbejder i den offentlige sektor,

I september 2007 startede det første hold landinspektørstuderende på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby. Dermed kan man for første gang uddanne sig til landinspektør to steder i landet. De to uddannelsessteder................

I foråret 2004 startede jeg ved entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, hvor jeg først deltog i afsætningen i forbindelse med byggemodningsprojekter af et boligområde ved Nyborg havn og et erhvervsområde nord for Vejle. I efteråret 2004 kom jeg på det store anlægsprojekt ved "Kløverbladet", som skulle forbinde den gamle motorvej mellem Nyborg og Middelfart ved Odense med den nye Svendborg motorvej - I foråret 2005 startede jeg hos entreprenørfirmaet M.J.Eriksson A/S, som havde entreprisen på den næste strækning af Svendborgmotorvejen (Højby - Ringe). Siden blev jeg tilknyttet anlæggelsen af omfartsvejen omkring Nr. Lyndelse (trafiksanering i forbindelse med Svendborgmotorvejen), og sideløbende hermed var jeg desuden tilknyttet motorvejsentreprisen Kværndrup - Stenstrup - Jeg var på Fyn indtil efteråret 2007, hvorefter jeg tog hjem til Randers, hvor jeg nogle måneder arbejde for Jysk Landmåling Aps i forbindelse med forskellige byggemodninger mv. i Østjylland.

Svendborgmotorvejens kløveranlæg, juni 2004. (foto: Erik W. Olson)

I august 2004 startede jeg hos Per Aarsleff A/S, der var en del af Vejcon I/S i august 2004. De var på det tidspunkt i fuld gang med anlægget af de første 4,5 km af Svendborgmotorvejen fra Odense. Udover nogle få krydsende veje (broer eller tunneler) var der sammenfletningen med den eksisterende E-20 (Storebælt - Lillebælt motorvejen) i form af kløveranlægget (Kløveranlægget er designet til at trafikken fra den ene motorvej til den anden sker ved at den højresvingende trafik, før krydset af de to motorveje, kører til højre af "tangentramperne" ned/op på den tværgående motorvej - den venstresvingende trafik krydser først over/under den tværgående motorvej, hvorefter den kører 270 grader mod højre og fletter derved ud 90 grader til venstre på den tværgående motorvej) - Jeg på denne entreprise i den travle periode frem til jul 2004, hvor trafikken på strækningen fra E-20 mod syd var blevet omlagt fra den gamle A-9 over på det kommende nordgående motorvejsspor.

I foråret 2005 startede jeg ved M.J.Eriksson A/S, som på det tidspunkt var i fuld gang med de næste 9,5 km mod syd af Svendborgmotorvejen (Højby - Ringe). Denne strækning indeholder udover skærende veje, en del faunapassager og 5 rundkørsler, også tilslutningsanlæggene i Årslev og Ringe Nord. Ved Ringe Nord blev der desuden byggemodnet en udvidelse af industrikvarteret. Perioden frem til indvielsen af 1. etape af motorvejen (Odense - Kværndrup) den 1. september 2006 var en særlig travl tid, hvor min arbejdsdage til tider var fra kl. 5 - 20. Men motorvejen stod klar da jeg tog hjem fredag eftermiddag den 31. august 2006 - stadig med forskellige arbejdshold på vejen, men ingen offentligt trafik - Da jeg mødte mandag morgen var hovedparten af trafikken fra hovedvej A-9 flyttet over på den nye 4-sporet motorvej (trafiktællinger et par måneder senere viste at 15.000 biler i døgnet benyttede den nye motorvej). Samtidig var det normale trafikkaos på den gamle A-9 hovedvej fuldstændig forsvundet, vejen var nu næsten øde.

1. etape af Svendborgmotorvejen Odense - Kværndrup var blevet udført i tre entrepriser, Kløveranlægget/Odense - Højby udført af Vejcon I/S (Per Aarsleff A/S, Ove Arkill A/S, MT Højgaard), Højby - Ringe udført af M.J.Eriksson A/S, Ringe - Kværndrup udført af Hanson og Knudsen A/S - De to første entrepriser fik jeg indgående kendskab til - M.J.Eriksson A/S havde jordarbejdet i forbindelse med bro-/tunnelbygningen på entreprisen Ringe - Kværndrup, så jeg fik også kendskab til denne strækning.

M.J.Eriksson A/S havde i foråret 2006 vundet licitationen for 2. etape af Svendborgmotorvejen (Kværndrup - Stenstrup) - Jeg fortsatte dog med færdiggørelsen af entreprisen Højby - Ringe, hvor der stadig manglede arbejder på tilstødende anlæg. Dette arbejde blev færdiggjort i løbet af foråret 2007 - M.J.Eriksson A/S havde endvidere vundet licitationen for omfartsvejen omkring Nr. Lyndelse, som var en yderligere trafiksanering i forbindelse med Svendborgmotorvejen. Hertil blev jeg tilknyttet fra starten, da arbejdet begyndte i efteråret 2006 og var med til arbejdet til kort før vejen skulle åbnes i efteråret 2007. Sideløbende hermed var jeg til dels tilknyttet Kværndrup - Svendborg, således at jeg også fik et indgående kendskab til denne strækning.

Jeg stoppede på Svendborgmotorvejen sidst i august 2007 og tog hjem til Randers igen - Måneden efter lavede jeg faktisk et par små opgaver på Motorvej Syd i Herning for Jysk Landmåling Aps, men så var motorvej også motorvej nok!

Støvler efterladt i mudderet februar 2007 (billedet maj 2007)

Det er ikke helt ufarligt at arbejde med afsætning på et motorvejsprojekt - Her et billede, taget efter at det er blevet forår. Men støvlerne som ses tildækket af jord måtte jeg efterlade den regnfulde vinter 2006/2007 da jeg måtte erkende at jeg sad ubehjælpelig fast i en netop tildækket ledning til opsamling af skærende dræn. Da jorden på det tidspunkt havde et stort vandindhold havde det været umuligt at komprimere, så da jeg gik og foretog afsætning til anden opgave sad jeg altså lige pludselig fast og eneste udvej var at forlade støvlerne i strømpesokker. Heldigvis endte jeg ikke som Albert Madsen i Carsten Jensens "VI, DE DRUKNEDE", der jo ikke forlod sine støvler da han sad fast .

Månen på toppen af totalstationen, Svendborgmotorvejen december 2005.

Billedet er taget den 14. december omkring kl. 19 - Med de lyse aftener og en pandelampe var det ingen problem at foretage afsætning efter mørkets frembrud. Det kunne endda være en ren fornøjelse at arbejde efter normal fyraften, da der så ingen maskiner kørte i vejen. Men mange gange passede det også med, at jeg påbegyndte mit arbejde når maskinerne endte dagens arbejde, så der stod en ny afsætning klar når maskinerne startede tidligt dagen efter.

I foråret 1994 flyttede jeg ind i en lejlighed på Infanterivej i Randers. Her boede jeg indtil efteråret 1996, hvorefter jeg flyttede i ejerlejlighed i Norgesgade i Aalborg. Her boede jeg indtil jeg i sensommeren 1998 flyttede tilbage til Rander, hvor jeg fik en lejlighed i Søren Møllersgade.

Gudenå set mod vest fra udsigtstårnet ved Randers Naturskole, juni 2007

Til højre ses Gudenåparken og til venstre ses det gamle dige med gennembrud ind til Vorup Enge - Gudenåparken omkranser Kongslund Sø og består af rørskov og pilekrat. I hele parken er etableret grusstier for færdsel til fods og på cykel. Fra parken, som ikke er inddæmmet, er der sti på diget mod vest der fører ud til Nørreåens udmunding i Gudenåen og videre langs Nørreå til Fladbro Kro, hvor der er adgang til parkanlægget og Fladbro Skov. Stien er en del af den gamle Pramdragersti, der fører fra Randers langs Gudenåen til Silkeborg (udover turen til Fladbro, har jeg gået noget strækningen omkring Langå ved Egeskoven.....) - Vorup Enge blev oversvømmet i 2002 efter at have været inddæmmet siden 1800-tallet. Dette skete ved at man gennembrød digerne, således at den del at digerne som står tilbage fremstår som små øer. Aage V. Jensen Fonde har etableret to udsigtstårne, et på sydsiden af Gudenå ved Randers Naturskole og et på nordsiden i Vorup Enge. Over Gudenå er etableret en gangbro på siden af jernbanebroen. I engene er etableret grus- og græsstier og de tørre dele afgræsses af gamle husdyrracer fra Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup

Øst for Sønderbro og havnen kan man gå på diget langs fjorden til Tjærby. Længere ude i Støvringgård Skov kan man følge den gamle lodssti, som fører ud til Udbyhøj (udover turen ud til Tjærby har jeg gået noget af strækningen i Støvringgård Skoven). - Nord for Randers ligger Nordre Fælled, som er millitærets øvelsesterræn der nu er omdannet til park - Syd for fjorden ligger Romalt Bakker i øst og Tebbestrup Bakker i vest, og den nye Randers Sønderskov er anlagt ved Lykkeshøj mellem Paderup og Romalt - sidst skal bestemt også nævnes Randers indre anlæg som Doktorparken, Vestparken, Vestre altananlæggene, Tøjhushaven, Skovbakken og Bækkestianlægget.

Henrik, Randers 2003

Morten, Klaus og Henrik, Djurs sommerland 2005