|
|
Hvem er jeg?
|
født 29. maj 1965 kl.13 i
Jyllinge |
|
Henrik, Jyllinge 1966 |
|
Jeg
er ud af en jysk familie - men er født på Sjælland. Min mor er opvokset i
Boller syd for Horsens fjord - Min far er opvokset i Floes
Engbakker og Langkastrup syd for Randers fjord. De mødte
hinanden på Gjedved Seminarium og blev gift i 1961. Da de
afsluttede læreruddannelsen året efter, blev min far indkaldt
til militærtjeneste hos Livgarden på ??? - Min mor fik stilling
som folkeskolelærer i Roskilde, hvor mine forældre fik en lille
lejlighed. Her fik de i efteråret 1962 min kommende storebror
Klaus. Da min far var færdig ved Livgarden i efteråret 1963 fik
begge mine forældre stilling som folkeskolelærer ved Jyllinge
skole, hvorefter de flyttede ind i lejligheden oven på skolen -
Det var her de fik taget sig sammen til at gøre noget ved mig -
Så i foråret 1965 så jeg for første gang verdenen i lejligheden
på Jyllinge Skole - født på Sjælland - men af en jysk familie. |
|
Jens og
Kirsten, Jyllinge Skole 1963 |
Mine forældre
havde lejligheden på skolen, hvor min mor også
arbejdede. Det var her jeg kom til verden og levede mine
første spæde år. |
|
|
Henrik,
Jyllinge 1967
|
Da jeg blev
flyttet fra Jyllinge som 3 årig er
min tid derfra jo ikke i mine erindringer. Men mine
forældre vendte i årene derefter jævnligt tilbage
til byen for at besøge gode venner. Derfor står det
gamle Jyllinge fra før de store udstykninger i 1970'erne
alligevel i mine indre erindringer. |
|
I 1967
overtog
mine forældre halvdelen af jorden
(12 tdr. land) fra min farmors gård - min fars barndomshjem. De
fik stilling - først på Kristrup Skole, senere på
Tirsdalens Skole - begge
i Randersforstaden Kristrup. Mine
forældre lejede sig ind i et hus i Munkdrup øst for Randers, og
startede byggeriet af mit kommende barndomshjem i 1968. Kort før
min 4-års fødselsdag i foråret 1969 flyttede jeg ind i huset på
toppen af Hannebjerg i Langkastrup - Nogle måneder før min 9-års
fødselsdag i foråret 1974 mødte jeg første gang min lillebror
Morten. |
|
Hannebjerg,
Langkastrups østlige del, 1992 (Foto: Jens Bjerring
Poulsen) |
Mine forældres
hus ligger tilbagetrukket i plantagen (gult hus med rødt
tag). Mine forældre overtog ejendommen som bar mark.
De beplantede ejendommen med træer, den første del i
1967-1968 og resten i 1972-1973. De byggede huset i
1969. Det var i disse omgivelser at jeg
opvoksede. |
|
Jeg
startede i 1. klasse på Sønderhald Skole i Assentoft i 1972, hvor jeg var
indtil midten af 3. klasse. Derefter startede jeg på Auning
Skole, hvor jeg var indtil midten af 7. klasse. Så var jeg
tilbage på Assentoft Skole, hvor jeg tog folkeskolens
afgangsprøve (9. klasse) i foråret 1981. |
Mine forældre og min storebror
Klaus var der fra starten af mit liv - lillebror Morten kom til
omkring min 9 års alder. |
Min farmor havde
den 3-længede gård, hvor vores ejendom var udstykket fra. Derfor var
hun fra min 5 års alder - hvor vi flyttede til Langkastrup - vores
nabo gennem hele min barndom. Her tilbragte jeg meget tid efter
skoletid, ligesom hun også var med på mange af familiens
endagsudflugter ud i naturen. Min faster Karen og onkel Egon var
sammen med mine jævnaldrene kusiner Laila og Yvonne - og senere
Karina - ofte på besøg hos min farmor over flere dage i højtider og
ferier. Vi besøgte også dem, først i Holstebro hvor Egon var
politiassistent, senere i Møldrup hvor han blev landbetjent. |
|
Farmor og Henrik 1 |
|
Min morfar og mormor havde - indtil
min 9 års alder - et gartneri ved Boller syd for Horsens Fjord. Her
tilbragte jeg mange ferier, ofte sammen med mine jævnaldrende fætter
Søren og kusine Marianne. De mange drivhuse gav os store
udfoldelsesmuligheder. Vi var også på besøg hos oldeforældrene
(morfars forældre) i Klejs.
Senere fik min morfar og mormor
en villa inde i Dagnæs ved Horsens, hvor vi tit var på besøg. Fætter
Søren og kusine Marianne var også ofte på ferie i Langkastrup i
ferierne, ligesom jeg også var på ferie hos dem hjemme ved moster
Hanne og onkel Jens Otto i Erritsø, der havde advokatpraksis inde i
Fredericia. |
Min barndom var præget af de vide
rammer, der var ved at bo i en nyanlagt nåletræsplantage, som igen
var omgivet af andre plantager/skove, en grusgrav og marker, ligesom
nærheden til Randers fjord og Grund fjord også spillede en rolle -
Mine forældres stilling som skolelærere gjorde, at mange af
skolernes ferier blev brugt til ture rundt i alle egne af landet.
Derfor oplevede jeg gennem min barndom mange af Danmarks forskellige
egne og naturtyper. |
|
Omkring 1977 var jeg med Sønderhald
Idrætsforening på bustur gennem Sverige til Norge, hvor vi deltog i
en fodboldturnering - I 1979 var jeg sammen med min bror Klaus på en
tur til London, hvor vi bl.a. var til landskampen mellem England og
Danmark (1-0)
på Wembley Stadion blandt 60.000
tilskuere. |
|
|
Storebror Klaus, Henrik og Brian, Hannebjerg
1973 |
Henrik spiller
i midten med storebror Klaus til venstre og
skolekammeraten Brian til højre. Min storebror og jeg
havde anlagt en lille fodboldbane på et udyrket areal
bagved vores forældres hus. Nogle år efter blev den brug
som hjemmebane for Langkastrup i turneringer mellem
Langkastrup, Floes, Ny Uggelhuse og Gl. Uggelhuse. Disse
turneringer varede i et par år og var udelukkende
organiseret af os drenge. Derudover var jeg i en længere
årrække aktiv i Sønderhald
Idrætsforening, hvor jeg var en habil forsvarsspiller på
3. holdet (ud af 3 hold). I hjemmets kælder havde vores
far bygget et bordtennisbord. Det blev til mange kampe,
hvor jeg især mod Brian på ovenstående billede havde
særdeles mange kampe, der først blev afgjort på 5. eller
6. matchbold. Med samme Brian spillede jeg også et par
år tennis i anlægget ved Allingåbro Idrætsforening. Jeg
gik i de yngre år til svømning i Auning Svømmeklub, hvor
min mor var svømmelærer. Så jeg var allerede en habil
svømmer, da svømmeundervisningen startede i skolen. I
skolens idrætstimer havde fodbold selvfølgelig første
prioritet og grundet min højde var jeg temmelig god til
basketball. Men det var i atletik jeg høstede mine
største sportslige succeser, hvor jeg især var god i mellemdistanceløb, højdespring og til dels længdespring.
Opnåede et år at repræsentere Auning Skole i højdespring
ved 1. runde i skolernes idrætsdag. |
|
|
Henrik, Hannebjerg 1973 |
Min barndom var præget af de vide rammer der var
ved at bo i en 12 tdr. land nyanlagt plantage. På
billedet ses en af de mange huler, som vi byggede med de
udtyndingstræer som vi fik lov til at fælde. (enkelte af
træerne blev vi i dette tilfælde, af hensyn til vores
egne træers manglende størrelse, nødt til at fælde på
naboejendommene – at onkel Egon, der ejede en af
naboejendommene, kunne regne ud at nogle af træstammerne
i bygningsværket stammede fra de friske træstubbe ovre
hos ham, var ikke til at forstå, men vi fik da lov til
at beholde dem) – Vores egen plantage grænsende mod
Floes Skov mod nord. Her var først et stykke med
nåletræ, lidt ældre end vores egne, længere mod nord
noget ældre nåletræ og på den anden side af Floes
Skovvej ned mod Uggelhuse en stor bøgeskov. Mod sydøst
en stor nåletræsplantage, mod syd først en mindre
kommunal ejendom med have og skov, bagved denne nogle unge plantager ud mod Slyngborg. Mod vest en
aktiv grusgrav og vest herfor Gl. Landevej, der som
markvej løb mellem Langkastrup og Drastrup/Assentoft.
Gl. Landevej i Langkastrups vestlige del er en del af
den landevej mellem Randers og Grenå, der blev brugt før
den nuværende hovedvej blev anlagt i 1891. Denne vej gik
som den sydlige del af mine forældres ejendom, men var
tidligt i min barndom blevet brudt af ovennævnte
grusgrav. Mod øst fortsatte vejen ned i ovennævnte skov
mod sydøst. Mod øst var der markerne i Floes og Floes Engbakker. Ingen tvivl om at nærområdet i min barndom
som jeg kendte hver kvadratmeter på omkranses geografisk
af skæringspunkterne mellem Floesvej, Floes Skovvej,
Kastrupvej og Grenåvej med Hannebjergvej skærende midt
igennem. |
|
|
Henrik på
sommerfuglefangst 1973 |
Da de
forskellige arter af sommerfugle lever i forskellige
biotoper, oplevede jeg mange af Danmarks naturtyper. Jeg
husker Svalehalelarver ved Fill Sø, lyngheden, højmosen,
strandengen. |
|
|
Henrik og lillebror Morten, Østerby
Camping Læsø 1975. |
På mange af familiens ture rundt i landet boede
vi i telt. Det var som regel på campingpladser med gode
toiletforhold, men jeg husker dog også engang hvor
toilettet foregik med feltspaden mellem træerne. Da de
fleste campingpladser lå i forbindelse med havet havde
vi rig mulighed for at bade og gå ture langs stranden -
Der hjemme tog familien i en årrække i weekenderne på
strandtur ved Rygård Strand på
Norddjursland, så jeg blev gennem min barndom en habil
strandsvømmer – Udover teltturene husker jeg også et
sommerhus på Bornholm, et ved Marielyst, en feriebolig
ved Tipperne og et tangbeklædt hus på Læsø. Læsø blev et
ofte besøgt feriemål og i 1978 opholdt vi os der hele
sommeren, mens mine forældre byggede sommerhus på øen.
|
|
|
Henrik på
fisketur, Hvidesande Havn 1975 |
Familien tog
tit på fisketure, hvor vi fiskede med stang enten fra
stranden ved bl.a. Fornæs, Glatved eller Sletterhage på Djursland og Mols eller som på billedet fra den yderste
havnemole. Jeg fiskede mest med forfang og sandorm, hvor
jeg fangede mange fladfisk. Jeg havde aldrig succes med
blink, men så engang min far hive mange hornfisk ind. Sammen med
nogle kammerater fiskede jeg også aborrer og skaller i Allingåen
ved Gl. Estrup Slot og fra landpladsen i Uggelhuse. Min far havde endvidere en 12 fods
jolle med 4 hk motor, hvorfra der der blev sat garn og
ruser på Randers Fjord. Engang min far havde sejlet mig
ind på bredden, så jeg kunne få varmen mens han røgtede
garn, var jeg heldig at se en isfugl, der dykkede efter
føde. Enkelte gange tattede vi ål på fjorden, og isvintrene stangede vi ål på Grund
Fjord. |
|
|
Henrik på skovarbejde,
Stenalt Skov 1976 |
Kort efter
energikrisen i 1973 blev hjemmets oliefyr suppleret med
et træfyr. Brændslet til dette blev
i starten købt på roden i nærliggende skove. Min far
fældede træerne og min storebror og jeg slæbte
meterstykkerne ud i bunker ved skovvejen. Hvor stor en
andel min far selv kom til at slæbe ud husker jeg ikke,
men jeg husker at legen og madkurvene var en vigtig del
af disse ture. Senere købte mine forældre deres
egen skov i interessantselskab med nogle kollegaer,
hvorfra de blev selvforsynende med brændsel. Her lærte
jeg at plante nye nåletræskulturer, tynde ud og skove
med motorsav. Hjemme i plantagen omkring huset oplevede
jeg først detailsalg af juletræer. Senere blev der
plantet pyntegrøntskulturer, hvorefter jeg var med til
at fremdrive de små træer og senere deltog jeg hver
sæson i klipningen og pakningen af pyntegrøntet. |
|
Efter skolen var jeg først på kursus på Specialarbejderskolen i
Randers, hvor jeg bl.a. blev introduceret i maskinsnedkerfaget.
Derefter kom jeg på Virring Produktionsskole, hvor jeg
videreudviklede mig inden for faget, senere arbejdede jeg på et
drivhusgartneri - Jeg gik et år på handelsskolen,
hvorefter
jeg
tog forskellige
specialarbejderkurser (bl.a. metal, svejsning og
industrilakering) - De følgende år arbejdede jeg
først for en tækkemand, siden hos Småskovsforeningen
(Skovarbejder), på Virring Produktionsskole
(Maskinsnedker), på et betonstøberi ved
Drammen i Norge, på Assentoft Skole (Pedelmedhjælper),
ved en møbelsnedker i Vivild (Maskinsnedker og
møbellakker) og igen på Virring Produktionsskole
(Skovarbejder). |
|
Henrik, Øster Alling 1987 |
|
|
Henrik på
skovarbejde, Hannebjerg 1991 |
|
|
Da jeg flyttede
hjemmefra i 1983 boede jeg først en kort overgang i Slyngborg,
hvorfra jeg flyttede på Nyvangskollegiet i Randers - Senere flyttede
jeg til Virring og derfra videre til Uggelhuse - Efter en kort
periode i Hørning flyttede jeg i eget hus i Øster Alling, hvor jeg
boede fra 1987 - 1994. |
I en periode var jeg aktiv i musikforeningen "Djurs Bluesland".
Jeg havde stiftet bekendtskab med festivalen som gæst i 1988 og
1989. I 1991 begyndte jeg som frivillig medhjælper - året efter
blev jeg valgt ind i bestyrelsen, hvor jeg arbejdede frem til
afslutningen af festivalåret 1994. |
|
Djurs Bluesland, Fausing 1991
(Foto: Erik W. Olsson)
|
Den første Djurs Bluesland 1988 blev med 7-800
betalende gæster afholdt i hyggelige omgivelser midt i
Rampen Skov. Men i den efterfølgende meget tørre sommer
udstedte brandmyndighederne i sidste øjeblik forbud mod
afholdelse af festivalen i skoven, hvorfor
festivalpladsen måtte flyttes ud af skoven og Djurs
Bluesland 1889 blev derfor afholdt på markerne uden for
Rampen Skov. For at undgå denne risiko flyttede Djurs
Bluesland 1990 til marken vest for Fausing, hvor også
Djurs Bluesland 1991 blev afholdt. Dette år blev en sand
publikumssucces, da der nu kom omkring 2500 betalende
gæster. Dette gav økonomiske muligheder for bedre rammer
og i efteråret 1991 flyttede foreningen ind i faste
mødelokaler i det gamle mejeri i Fausing. Men
publikumstilgangen betød også behov for større
campingplads, så Djurs Bluesland 1992 blev flyttet vest
for Fausing. Djurs Bluesland havde nu vokset sig stor,
og der kom op mod 3000 bluesinteresserede gæster til
markerne på Djursland helt fra stenbroen i København og
Norge, Sverige og Tyskland. For at videreudvikle
succesen lejede foreningen en gård i Tammestrup ved
Drastrup således at sekretariat og en fremtidssikret
festivalplads nu var samlet på et sted. Her blev Djurs
Bluseland 1993 og Djurs Bluesland 1994 afholdt, men
publikumstilgangen stagnerede og økonomien havde svært
ved at hænge sammen. Samtidig var mange i ledelsen, der
gennem nu mange år havde brugt det meste af deres fritid
og alle deres ferier, ved at være trætte og havde brug
for at trække sig tilbage. Derfor var det en hel ny
ledelse der afholdt Djurs Bluesland 1995 på Hessel Gods
syd for Grenå. Det blev den sidste Djurs Bluesland i
denne omgang, der dog havde kørt uafbrudt 8 år i træk. |
|
Da
jeg var midt i 20'erne drev min nysgerrighed mig på skolebænken igen. Jeg
havde altid fulgt med i nyhedsmedierne og havde derfor en
grundlæggende samfundsforståelse - Men jeg følte, at jeg inden
for mit interessefelt manglede basal baggrundsviden om dels
sammenhængende i naturen og dels om den menneskelige mekanisme -
Jeg valgte derfor at læse folkeskolens 10. klasse og derefter
hf. På hf valgte jeg biologi, kemi, fysik og matematik som
valgfag, og som stor hf-opgave skrev jeg historieopgaven
”Skovens forfald indtil 1805 og dens genopretning", som belyser
det historiske samspil mellem lovgivningen og skovene i Danmark. |
|
Henrik, Randers hf 1993 |
|
Hf-studiet
gav mig mod på mere, og startede derfor - som 30-årig - på landinspektørstudiet
på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg
Universitet. Basisåret (1.-2. semestre) udnyttede jeg til at belyse
problemstillinger inden for natur og miljø. Min store interesse på landinspektørstudiets
grunduddannelse (3.-7- semestre) var - udover landmåling,
kortlægning og stedbestemte data (GIS) - udstykningsprocessen og lovkomplekset
omkring fast ejendom og arealforvaltning. Derfor valgte jeg også retningen
"Arealforvaltning og Fast ejendom" på overbygningen (8.-10. semestre),
hvor jeg analyserede forskellige problemstillinger i det åbne land. Som
afgangsprojekt valgte jeg - idet der lige var afgivet en
kommissionsrapport vedr. naturen i Danmark - at analysere
problemstillingerne omkring kommissionens forslag til at etablere
nationale naturområder, som jeg afrapporterede i
"Naturparker i Danmark".
|
|
Henrik AAU 1987 |
|
|
Den gamle
landinspektør møder den moderne landinspektør
(Ukendt tegner) |
Den gamle
landinspektør kommer ind fra den forblæste og mudrede mark, med
piben i munden, landmålerstok og målebånd i hånden og
vinkelprismet om halsen, han har sikkert også en faldmåler og et
faldlod i
lommen og en teodolit stående udenfor - Den unge landinspektør
har måske blot været ude og måle et hovedpunktsnet med GPS, og
sidder nu og digitaliserer et kort ud fra luftfoto, |
Den gamle
landinspektør er nok uddannet på Den Kongelige Veterinære
Landbohøjskole på Frederiksberg, mens den unge landinspektør er
uddannet på Aalborg Universitet. Da landinspektøruddannelsen
blev overflyttet fra Landbohøjskolen til det nye Aalborg
Universitet i 1974 overgik den - selvfølgelig lidt primitivt sagt - fra at
være en praktisk uddannelse til at være en akademisk uddannelse. |
Landinspektørfaget i Danmark begynder i midten af 1600-tallet,
da jorden skulle boniteres til Kongens skatteberegning. Først i
1768 udstedte kongen en egentlig beskikkelse til en
landinspektør i forbindelse med den forestående landboreform,
hvor landsbyfællesskabet blev udskiftet til selvstændige
landbrugsejendomme. I starten var landinspektører
militæruddannet, men i 1858 blev der på Den Kongelige Veterinære
Landbohøjskole oprettet en regulær landinspektøruddannelse.
|
Landmålingen og
landboretten havde hele tiden været en vigtig og uundværlig del
af landinspektøruddannelsen. Byplanlægningen og
forvaltningsretten blev indført som en grundlæggende del af
uddannelsen, da uddannelsen blev overført til Aalborg
Universitet. Senere da it-teknologien udviklede sig blev GIS
(Geografiske InformationsSystemer) en ligeså vigtig integreret
del af landinspektøruddannelsen. |
Landmålingsudstyret
blev i øvrigt revolutioneret i tiden mellem de to
landinspektører på tegningen, da den Elektroniske Distance Måler
(EDM) blev integreret i teodolitten i starten af 1970'erne.
Totalstationen var dermed en realitet og vinkelprismet var
passé. (i store træk betød dette, udover hurtigere
opgaveløsninger, at man gik fra centimeter-niveau til
millimeter-niveau). I starten af 1990'erne revolutionerede
landmålingen endnu engang, da det amerikanske militære satalitsystem GPS
(Global Positions System) blev gjort operationelt for landmåling. Dette
rationaliserede landmålingen betydeligt - men totalstation,
målebånd og landmålestokke er stadig vigtige værktøjer i
landmålingen som supplement, eller hvor GPS-udstyret ikke rækker
eller der ønskes større nøjagtighed. |
Der er i dag
ca. 1000 aktive landinspektører i Danmark - 1/3 arbejder i
traditionelle praktiserende landinspektørfirmaer - 1/3 arbejder
i det øvrige private erhvervsliv - 1/3 arbejder i den offentlige
sektor, |
I september
2007 startede det første hold landinspektørstuderende på DTU
(Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby. Dermed kan man
for første gang uddanne sig til landinspektør to steder i
landet. De to uddannelsessteder................ |
|
I foråret 2004
startede jeg ved entreprenørfirmaet Per Aarsleff A/S, hvor jeg først
deltog i afsætningen i forbindelse med byggemodningsprojekter af
et boligområde ved Nyborg havn og et erhvervsområde nord for Vejle. I
efteråret 2004 kom jeg på det store anlægsprojekt ved "Kløverbladet",
som skulle forbinde den gamle motorvej mellem Nyborg og Middelfart ved
Odense med den nye Svendborg motorvej - I foråret 2005 startede jeg hos
entreprenørfirmaet M.J.Eriksson A/S, som havde entreprisen på den næste
strækning af Svendborgmotorvejen (Højby - Ringe). Siden blev jeg
tilknyttet anlæggelsen af omfartsvejen omkring Nr. Lyndelse
(trafiksanering i forbindelse med Svendborgmotorvejen), og sideløbende
hermed var jeg desuden tilknyttet motorvejsentreprisen Kværndrup -
Stenstrup - Jeg var på Fyn indtil efteråret 2007, hvorefter jeg tog hjem
til Randers, hvor jeg nogle måneder arbejde for Jysk Landmåling Aps i
forbindelse med forskellige byggemodninger mv. i Østjylland. |
|
Svendborgmotorvejens
kløveranlæg, juni 2004.
(foto: Erik W. Olson) |
I august 2004 startede jeg hos Per Aarsleff A/S, der var en del
af Vejcon I/S i august 2004. De var på det tidspunkt i fuld gang
med anlægget af de første 4,5 km af Svendborgmotorvejen fra
Odense. Udover nogle få krydsende veje (broer eller tunneler)
var der sammenfletningen med den eksisterende E-20 (Storebælt -
Lillebælt motorvejen) i form af kløveranlægget (Kløveranlægget
er designet til at trafikken fra den ene motorvej til den anden
sker ved at den højresvingende trafik, før krydset af de to
motorveje, kører til højre af "tangentramperne" ned/op på den tværgående motorvej -
den venstresvingende trafik krydser først over/under den
tværgående motorvej, hvorefter den kører 270 grader mod højre og
fletter derved ud 90 grader til venstre på den tværgående
motorvej) - Jeg på denne entreprise i den travle periode frem
til jul 2004, hvor trafikken på strækningen fra E-20 mod syd var blevet omlagt fra den gamle A-9 over på det kommende
nordgående motorvejsspor. |
I foråret 2005
startede jeg ved M.J.Eriksson A/S, som på det tidspunkt var i
fuld gang med de næste 9,5 km mod syd af Svendborgmotorvejen
(Højby - Ringe). Denne strækning indeholder udover skærende
veje, en del faunapassager og 5 rundkørsler, også
tilslutningsanlæggene i Årslev og Ringe Nord. Ved Ringe Nord
blev der desuden byggemodnet en udvidelse af industrikvarteret.
Perioden frem til indvielsen af 1. etape af motorvejen (Odense -
Kværndrup) den 1. september 2006 var en særlig travl tid, hvor
min arbejdsdage til tider var fra kl. 5 - 20. Men motorvejen
stod klar da jeg tog hjem fredag eftermiddag den 31. august 2006
- stadig med forskellige arbejdshold på vejen, men ingen
offentligt trafik - Da jeg mødte mandag morgen var hovedparten
af trafikken fra hovedvej A-9 flyttet over på den nye 4-sporet
motorvej (trafiktællinger et par måneder senere viste at 15.000
biler i døgnet benyttede den nye motorvej). Samtidig var det
normale trafikkaos på den gamle A-9 hovedvej fuldstændig
forsvundet, vejen var nu næsten øde. |
1. etape af Svendborgmotorvejen Odense - Kværndrup var blevet
udført i tre entrepriser, Kløveranlægget/Odense - Højby udført
af Vejcon I/S (Per Aarsleff A/S, Ove Arkill A/S, MT Højgaard),
Højby - Ringe udført af M.J.Eriksson A/S, Ringe - Kværndrup
udført af Hanson og Knudsen A/S - De to første entrepriser fik
jeg indgående kendskab til - M.J.Eriksson A/S havde jordarbejdet
i forbindelse med bro-/tunnelbygningen på entreprisen Ringe -
Kværndrup, så jeg fik også kendskab til denne strækning. |
M.J.Eriksson A/S
havde i foråret 2006 vundet licitationen for 2. etape af
Svendborgmotorvejen (Kværndrup - Stenstrup) - Jeg fortsatte dog
med færdiggørelsen af entreprisen Højby - Ringe, hvor der stadig
manglede arbejder på tilstødende anlæg. Dette arbejde blev
færdiggjort i løbet af foråret 2007 - M.J.Eriksson A/S havde
endvidere vundet licitationen for omfartsvejen omkring Nr.
Lyndelse, som var en yderligere trafiksanering i forbindelse med
Svendborgmotorvejen. Hertil blev jeg tilknyttet fra starten, da
arbejdet begyndte i efteråret 2006 og var med til arbejdet til
kort før vejen skulle åbnes i efteråret 2007. Sideløbende hermed
var jeg til dels tilknyttet Kværndrup - Svendborg, således at
jeg også fik et indgående kendskab til denne strækning. |
Jeg stoppede på
Svendborgmotorvejen sidst i august 2007 og tog hjem til Randers
igen - Måneden efter lavede jeg faktisk et par små opgaver på
Motorvej Syd i Herning for Jysk Landmåling Aps, men så var
motorvej også motorvej nok! |
|
|
Støvler
efterladt i mudderet februar 2007 (billedet maj 2007) |
Det er ikke
helt ufarligt at arbejde med afsætning på et
motorvejsprojekt - Her et billede, taget efter at det er
blevet forår. Men støvlerne som ses tildækket af jord måtte
jeg efterlade den regnfulde vinter 2006/2007 da jeg
måtte erkende at jeg sad ubehjælpelig fast i en netop
tildækket ledning til opsamling af skærende dræn. Da
jorden på det tidspunkt havde et stort vandindhold havde
det været umuligt at komprimere, så da jeg gik og
foretog afsætning til anden opgave sad jeg altså lige
pludselig fast og eneste udvej var at forlade støvlerne
i strømpesokker. Heldigvis endte jeg ikke som Albert
Madsen i Carsten Jensens "VI, DE DRUKNEDE", der jo ikke
forlod sine støvler da han sad fast
. |
|
Månen på toppen af
totalstationen, Svendborgmotorvejen december 2005. |
Billedet er taget den
14. december omkring kl. 19 - Med de lyse aftener og en
pandelampe var det ingen problem at foretage afsætning efter
mørkets frembrud. Det kunne endda være en ren fornøjelse at
arbejde efter normal fyraften, da der så ingen maskiner kørte i
vejen. Men mange gange passede det også med, at jeg påbegyndte
mit arbejde når maskinerne endte dagens arbejde, så der stod en
ny afsætning klar når maskinerne startede tidligt dagen efter. |
|
I
foråret 1994 flyttede jeg ind i en lejlighed på Infanterivej i
Randers. Her boede jeg indtil efteråret 1996, hvorefter jeg
flyttede i ejerlejlighed i Norgesgade i Aalborg. Her boede jeg
indtil jeg i sensommeren 1998 flyttede tilbage til Rander, hvor
jeg fik en lejlighed i Søren Møllersgade. |
|
|
Gudenå set mod vest fra udsigtstårnet ved Randers
Naturskole, juni 2007 |
Til højre ses Gudenåparken og til venstre ses det gamle dige med
gennembrud ind til Vorup Enge - Gudenåparken omkranser
Kongslund Sø og består af rørskov og pilekrat. I hele
parken er etableret grusstier for færdsel til fods og på
cykel. Fra parken, som ikke er inddæmmet, er der sti på
diget mod vest der fører ud til Nørreåens udmunding i
Gudenåen og videre langs Nørreå til Fladbro Kro, hvor
der er adgang til parkanlægget og Fladbro Skov. Stien er en
del af den gamle Pramdragersti, der fører fra Randers
langs Gudenåen til Silkeborg (udover turen til Fladbro,
har jeg gået noget strækningen omkring Langå ved
Egeskoven.....) - Vorup Enge blev oversvømmet i 2002
efter at have været inddæmmet siden 1800-tallet. Dette
skete ved at man gennembrød digerne, således at den del
at digerne som står tilbage fremstår som små øer. Aage V. Jensen Fonde har
etableret to udsigtstårne, et på sydsiden af Gudenå ved
Randers Naturskole og et på nordsiden i Vorup Enge. Over
Gudenå er etableret en gangbro på siden af
jernbanebroen. I engene er etableret grus- og græsstier
og de tørre dele afgræsses af gamle husdyrracer fra
Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup |
Øst for Sønderbro
og havnen kan man gå på diget langs fjorden til Tjærby.
Længere ude i Støvringgård Skov kan man følge den gamle
lodssti, som fører ud til Udbyhøj (udover turen ud til
Tjærby har jeg gået noget af strækningen i Støvringgård
Skoven). - Nord for Randers ligger Nordre Fælled, som er
millitærets øvelsesterræn der nu er omdannet til park -
Syd for fjorden ligger Romalt Bakker i øst og Tebbestrup
Bakker i vest, og den nye Randers Sønderskov er anlagt
ved Lykkeshøj mellem Paderup og Romalt - sidst skal bestemt også nævnes Randers
indre anlæg som Doktorparken, Vestparken, Vestre
altananlæggene, Tøjhushaven, Skovbakken og Bækkestianlægget. |
|
|
Henrik,
Randers 2003 |
|
|
Morten, Klaus og
Henrik, Djurs sommerland 2005 |
|
|
|