|
"Skovens forfald indtil 1805 og dens genopretning" Af Henrik Poulsen 1.j 14.05.1993 (Stor hf-opgave i historie) Opgaveformulering.........................................................................................................side 3 I. Forhistorie.................................................................................................................side 4 II. Skovens forfald 1500 - 1800 1) Fællesskabet..................................................................................................side 4 2) Industriens skader på skoven.........................................................................side 4 3) Dyrenes skade på skoven..............................................................................side 5 4) Forhugning af skoven.....................................................................................side 5 1)Skovforordninger før 1805..............................................................................side 6 2) Skovforordningernes virkning.........................................................................side 7 3) Forordningen om Skovens Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i Danmark af 27. Sep. 1805............................................................................................side 8 4) Virkningen af fredskovsforordningen af 1805..................................................side 8 Konklusion.....................................................................................................................side 9 Litteraturliste......................................................................................................................side 10 Meningen med opgaven er at belyse grundende til de danske skovens forfald i 16-1700 tallet, som medførte skovforordningen af 1805, der blev kaldt Europas strengeste skovlov. Forordningen bliver også belyst, ligeledes med hensyn til virkningerne af loven. Grundende til skovenes forfald er mangfoldige, så opgaven er begrænset til de vigtigste årsager dertil. Skovforordningen af 1805 fylder 8 sider, så det er kun et kort resumé af de vigtigste ting, der er medtaget. Virkningen af loven belyses kun i store træk. Da der er store forskelle på ødelæggelserne af skovene, og grundende der til, fra egn til egn, skal opgaven betragtes som et snit af Danmark, og ikke som et entydigt billede af Danmark. Opgaven er delt op i 3 afsnit. Forhistorie, der kort fortæller om skovene i Danmark, fra istiden til middelalderen. Skovens forfald fra 1500-1800, der fortæller om skovforfaldet, der førte til fredskovforordningen af 1805. 3. afsnit omhandler skovforordningerne i 16-1700 tallet og skovforordningen af 1805 og deres virkninger. Efter istiden for 10-15.000 år siden, begyndte Danmark at dækkes totalt med skov. Danmark var således dækket af skov indtil den yngre stenalder, hvor menneskene ryddede skov for at dyrke jorden. Det skete først ved 1. skovrydningsfase (ca. 2.700 - 400 år f. Kr.), ved at man ryddede et stykke skov med økse eller med ildens hjælp. Efter nogle år havde man udpint jorden, hvorefter man flyttede, og der groede skov op igen. I 2. og 3. skovrydningsfase havde man bosat sig i landsbyer, og der blev oprettet klostre, og man havde lært at udnytte husdyrgødningen, så der blev ryddet skove til permanente marker1. 1Danmarks Natur, bind 6, ved Arne Nørrevang, side 9. II. Skovens forfald 1500-1800: 1) Fællesskabet I 1500 tallet begyndte de danske skove at forfalde. Det fortsatte mere eller mindre i 1600 tallet og forværres i 1700 tallet. Grundende var en sammenkædning af mange ting. Det vi i dag forstår ved skov bestod den gang af et fællesskab. Overskoven var ejet af herremændene og kronen. Den bestod af de store træer og opvæksten af eg, bøg og ask. Hertil hørte og olden2. Bønderne skulle have gavntræ og brænde heraf. Underskoven havde bønderne rettighederne over, og den bestod af alt anden ung opvækst, som de brugte til risgærder. De havde også del i græsningen, så de kunne sende husdyrene på græs i skoven. Overskoven kunne godt være enligstående træer, ligesom underskoven kunne være krat eller den egentlige underskov. 2) Industriens skader på skoven Allerede før 1500 tallet var man begyndt med jernudsmeltningen på den jyske højderyg, hvor der blev brugt meget brænde. Senere begyndte man med salpeter og saltsydning og glas fremstilling, som var meget brændekrævende. På den fynske herregård gik angiveligt hele skove til som følge af egnens teglbrænding3. På grund af denne industri skete der på nogle egne skader på skovene. Danmark som helhed har dog ikke haft problemer. 3De Danske Skove 1500-1800, Bo Fritzbøger, side 220. 3) Dyrenes skade på skoven Værre var det med kreaturerne, hestene og gederne, som de græsningsberettigede sendte på græs i skoven. De nyspirede træer blev nemt spist sammen med græsset, og hestene, der gik ude hele året, åd også de blade, som de kunne nå fra de større træer. Hvis bønderne ikke havde nok vinterfoder, blev kreaturerne lukket ud i skoven tidligt på foråret før græsset var spiret, så der ikke var andet end de saftfyldte nyspirede skud og knopperne på træerne at æde af. -der var derfor også flere der tilskriver kvægpesten i 1740'erne, som årsagen til ny vækst i skoven. Holberg omtaler det i sin Epistel 1144. Geden var dog den, der øvede mest skade på skoven. De åd gerne både grene, og bark hele året og gjorde derved stor skade. Allerede i 1500 tallet var man klar over problemet, og der blev gjort forsøg på at holde geddebestanden nede, men først i Frederik 2. tid begyndte en virkelig udryddelse af gederne på Sjælland. Vildtet gjorde heller ingen ubetydelig skade. Da de fleste danske konger har været ivrige jægere, og kronen besad 1/2 delen af de danske skove (frem til krongodssalget), blev der i sidste halvdel af 1500 tallet ansat skovriddere og skovfogeder til at pleje vildtet og stoppe krybskytter5. Det medførte store vildtbestande som rettede store skader på træer og åd de nye skud om foråret. Da man i starten af 1700 tallet gjorde forsøg med agerhaver, kunne vildtet springe over de grøfter og volde, man havde lavet omkring haverne, og lavede skader på de nye træer. I 1770 var den østlige del af Tuder skov så medtaget af vildtet, at der var omdannet til lyngbakker. Hele den del af skoven blev genplantet i 17886. Svinene gik også i skoven, men de var ikke nogen direkte skade for skoven. Egentlig er svin til gavn for skoven. De æder godt nok olden, men ved deres roden i jorden, får de skubbet bog og agern i jorden, da de ikke får spist alt. Her har frøene så gode spiringsmuligheder. Men da oldengæld, som bønderne betalte for de svin, de sendte i skoven, var den vigtigste indtægtskilde fra skoven for herremændene og kronen, betragtede man skoven som en frugthave, hvor man plejede de store bredkronede træer, som gav det største udbytte af olden. Frederik 2. giver i 1583 tilladelse til, at nogle jyske byer må tå tømmer fra kronens skove, men oldentræer må ikke fældes7. Et gammelt ordsprog siger "han ser så højt, som havde han svin i skoven"8. Det hentyder til oldensyn, der blev holdt kort før oldenfald, for at se hvor mange svin, skoven kunne brødføde. 4Danmarks Natur, bind 6, ved Arne Nørrevang, side 22, og De Danske Skove 1500-1800, side 226. 5Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk, bind II,, side 791. 6De Danske Skove, Chr. Vaupell, side 24. 7De Danske Skove, Chr. Vaupell, side 12. 8Danmarks Natur, bind 6, ved Arne Nørrevang, side 23. 4) Forhugning af skoven Skoven led store tab under svenskerkrigene 1657-1660. Især i østkyst skovene tog svenskerne store mængder tømmer. Da bønderne blev trykket mere og mere af herremændene, gik det ud over skoven, da bønderne her kunne finde ekstra indtjening. Også landbokrisen efter kvægpesten i 1740'erne medførte forhuggelser på skoven, og der blev lagt større vægt på agerdyrkning. Det betød store afskovninger, så jorden kunne opdyrkes. Da krongodset blev solgt (1764-1774), og de store skovarealer kom i private hænder, og der samtidig var kommet høje priser på tømmer, gik der spekulation i skovene. Dem der købte krongodserne, kunne være bagefter i pengemangel, eller de havde måske bare lyst til flere penge, og da der så var stor efterspørgelse på tømmer og brænde, skete der store forhuggelser. 1) Skovforordninger før 1805 Den 20.10.1670, efter at svenskerkrigen havde sat de danske skove i en slem forfatning, udstedte Chr. 5 den første store samlede skovforordning. Den giver bestemmelser om hugsten i skovene, deres pleje til frembringelse af nyskov, oldendrift, skovtyveri mm. Den gælder først og fremmest de kongelige skove men også de private. Den 29.12.1681 kom forordningen, der for første gang lagde egentlig skovtvang på private skove. Der blev bestemt at nedhugning af skov ville medføre konfiskation af grunden, den havde stået på9. Amtmændene skulle føre tilsyn med, at skovene ikke blev ødelagt af planløs træhugst, men kontrollen var ikke særlig effektiv. Den 21.01.1710. Forordningen indeholdt udmærkede anvisninger på, hvorledes der skal fredes, sås og plantes i skovene. Der oprettedes særlige domstole (Skov og Jagtsessionen). De skulle føre tilsyn og dømme. Den 26.01.1733. Forordningen indledes ligesom de foregående med beklagelser over skovens tilstand, og forbudene af træhugst indskærpes og udvides. Der er igen udmærkede anvisninger på pleje af skoven. Den 18.04.1781. Denne forordning gentog de ældre lovgivnings påbud om rejsning af hegn, og der blev hårdere straffe for skovtyveri. Skovriddere og skovfogeder fik hjemmel til at ransage enhver mistænkt. 9Denne bestemmelse er dog formentlig aldrig blevet taget i brug, trods mange rydninger (Danmarks Natur, bind 6, ved Arne Nørrevang, side 23. 2) Skovforordningernes virkning Trods de mange gode intentioner, som skovforordningerne havde, var det en ringe virkning de havde. Fællesskabet blev kun ophævet i kronens skove og nogle få private op gennem 1700 tallet, og i de skove hvor fællesskabet officielt var ophævet, kørte tingene alligevel mere eller mindre sin vante gang. Skovejerne, der enten spekulerede i skoven, eller manglede kapital efter købet af et gods, solgte tømmer i stor stil. Tyveri af brænde i 1700 tallet var omfattende. I 1758 udtalte en anonym forfatter at bønderne var vant til fællesskov, så hvis de manglede træ accepterede de ikke udvisningen. Den synd at stjæle træ regnes blandt de synder, som nogle kalder for tilforladelige. I øvrigt havde de kun ryggen at bøde med10. Kontrollen og håndhævelsen af lovene var alt forringe. Skovridderne og skovfogederne tog mange gange deres del, eller de turde ikke at gøre noget af frygt for repressalier. Tilbagegangen for skovene var ikke stoppet endnu. En forfatter i Oekonomisk Magazin 1761 udtrygte det således "Skoven ere dels ganske ophugne og øde, dels saa tynde og nær ved undergang"11. I et brev fra en amtsmand som svar på et cirkulære fra regeringen 1760, skriver han hvorfor "Jeg anser fællesskab i skovene for at være hovedkilden til skovens skade". Omkring år 1800 var der kun omkring 4% af landets areal, der var bevokset med skov12. Det nødvendiggjorde en streng skovforordning, der også blev håndhævet. Det blev til det, man kaldte Europas strengeste skovlov. 10De Danske Skove, Chr. Vaupell, side 21(note af C.V.: Oekonomisk Journal 1758, s. 318). 11De Danske Skove, Chr. Vaupell, side 25, og Danmarks Natur, bind 6, side 50. 12Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk, bind II, side 795. 3) Forordningen om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i Danmark af 27. Sep. 1805 (Skovforordningen af 1805) 1. kapitel handler om skovens udskiftning. Det første der står er at udskiftningen skal være afsluttet inden 5 år. Så er der beskrevet hvordan opmålingen af skoven og erstatningen til de græsningsberettiget skal ske. Der gives tilladelse til ophugning af et stykke af skoven, hvis der sås eller plantes og indhegnet, så ingen dyr kan lave skade. Det påligger amtmanden årligt at gøre indberetning til rentekammeret, angående hvorvidt skovfællesskabets ophævelse fremmes. 2. kapitel handler om skovens vedligeholdelse og fredning. Der må ingen omhugst ske ud over det i kapitel 1 omtalte. Store bøder hvis omhugst sker uden tilladelse. Der må ingen husdyr, på nær svin, græsse i skoven. Hvis der ingen naturlig besåning sker, skal ejeren beså eller beplante ung skov. Sker det ikke får ejeren bøder for hvert årlig eftersyn. Efter 3. årlige eftersyn, hvor ejeren stadig ikke har fremelsket ung skov, tages skoven i forstmæssig bedrift på ejerens bekostning. Ingen må efter køb af skov hugge mere end til eget forbrug de næste 10 år, medmindre det tillades af rentekammeret, og først når det er godtgjort, at skoven ikke tager skade. Skovforordningen af 26.04.1733 gælder stadig på nær nogle få ting. 4) Virkningen af fredskovforordningen af 1805 Denne gang lykkedes det effektivt at få sat en stopper for tilbagegangen for de danske skove. Det var ikke alle steder udskiftningen skete så hurtig som forskreven, men det gik alligevel forholdsvis hurtig. Efter udskiftningen ændrede landskabet sig. Skovbrynet, der før bugtede sig, kom nu til at ligge på rette linier, og de fritstående trægrupper, der ikke var fredskovpligt på, faldt for øksen. Der var dog enkelte steder, hvor kreaturerne græssede i skoven længe, det skulle havde været ophørt. På Korselitse Hovedskov var der kreaturgræsning indtil 183613. Fredskovforordningen af 1805, som den populær bliver kaldt, var tænkt som en midlertidig foranstaltning, men kom til at gælde indtil 1935. Der var en ivrig debat i 1830-66 om ophævelse af skovtvangen, og der blev i 1866 fremsat forslag der om af indenrigsministeren (Estrup). Det mødte stærk modstand fra mange forfattere i tidsskrifterne, og blev ikke frembragt til 2. behandling. Siden er der ingen der har stillet spørgsmålstegn ved fredskovpligten. Den nye lov i 1935, som stadig gælder i dag, bygger videre på loven fra 1805, og bevarer fredskovprincippet. 13Danske Skove, Bo Fritzbøger, side 232. Fællesskabet i skovene og befolkningstilvæksten uden at pleje nyvæksten, er nok de væsentlige forklaringer på at de danske skove forfaldt så meget i 16-1700 tallet, at det var nødvendig med fredskovforordningen 1805. Tiden efter 1805 har så vist, at fredskovprincippet virker. Den gang groede der kun skov på 4% af landets areal, i dag er det 12%14. Siden sidste halvdel af 1700 tallet har det vigtigste produkt fra skoven været vedet, og i dag har man også mange juletræer og meget pyntegrønt. Olden bruger man i dan kun i skovene til selvforyngelse. I loven fra 1935 går man mere på naturen og menneskenes ret til at opleve den. 14Danmarks natur, bind 6, ved Arne Nørrevang, side 50. De danske Skove, Chr. Vaupell, 2. udgave 1986, Dansk skovforening og Forlaget Skippershoved. Danmarks natur, bind 6, ved Arne Nørrevang, 3. udgave 1980, Politikens Forlag A/S. Danske skove 1500 - 1800, Bo Fritzbøger, 1. udgave 1992, Landbohistorisk selskab. Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, bind II, redigeret af Erik Alstrup og Poul Erik Olsen 1991, Dansk Histories Fællesforening. Hedens Grannelund, Jørgen Nielsen, 1988, Poul Kristensens Forlag. Dansk Lovsamling 1665 - 1930, Bind I 1665 - 1890, O.A. Borum, 1930, G.E.C. GADs Forlag. |